Side 1 af 1

Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: tors 24. jan 2013 20:31
af MikkelThomsen
NYESTE BILLEDER

Billede

Billede

Så, nu vil jeg også være med!
Ligesom så mange andre startede min akvariekarriere som en lille purk, med diverse små ferskvandsakvarier. Har været omkring både tropiske fisk samt hundestejler og ørredsmolt fra den lokale bæk.
Min fascination for saltvandsakvarier skete, da jeg hos en bekendt så hvordan det skulle gøres. Det har siden da kun været et økonomisk spørgsmål om hvornår drengen skulle findes frem igen, og saltvandseventyret begynde. Da dette pludselig blev muligt, købte jeg mig et brugt RSM 130 først i december 2012.
Sten, sand og vand og vi havde følgende:
Billede
Stenene er siden blev rykket lidt rundt, for at opnå en mere luftigt opstilling.
Den første måned gik, og den meget omdiskuterede larm fra skummer, blæser og pumper begyndte at blive for meget.
Systemet er derfor nu opgraderet med nye blæsere, Tunze 9002, In-Tank media basket, og gummiskiver ved returpumper. Derudover også en Tunze 6025 for at øge cirkulationen.
Først i januar blomstrede brunalger og trådalger på fulde skrald, og det blev tid til et rengøringshold.
3 små eremitter og 3 turbosnegle blev indkøbt. Der var samtidig tilbus hos Styr på dyr på deres koraller, så en sten med knappolypper og en mindre med Goniopora(ret mig hvis jeg tager fejl) kom også med hjem.
Billede
Billede
Billede
Snegle og krebs får på rekordtid nedkæmpet algerne på sten og bagvæg.
Siden da har jeg, som i også kan se på det sidste billede, kæmpet med de fine grønne alger der dækker alt. Dette bliver nu sat til vægs af mit nyindkøbte lille 3-trins osmoseanlæg. Efter 2 mellem store vandskift den sidste uge ser det allerede bedre ud. Og sådan ser det så ud idag:
Billede

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 24. jan 2013 20:32
af MikkelThomsen
Polypperne er lukkede på det sidste billede da en af eremitterne lige havde taget en tur igennem dem :)

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 24. jan 2013 20:36
af MikkelThomsen
Samtidig har jeg et spørgsmål:
Er det en goniopora jeg har fået fingrene i, den blev udelukkende købt fordi fruen i huset insisterede, og Niller var ikke i Styr på Dyr den dag jeg var derude.

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 24. jan 2013 20:59
af Birkefeldt
Tillykke med jeres nye projekt og velkommen til en dejlig hobby!

Det ser jo ud til at gå fremad med de forskellige algefaser. Har I prøvet at måle nogle vandværdier? Det vil give jer en fornemmelse af hvornår I kan begynde at kigge efter den første fisk.

Og ja, det er en goniopora I har fået købt der. Det er vist ikke en nem koral, men flere holder dem efterhånden med succes. Men det vil nok være godt hvis I læste lidt op på hvordan man gør det optimalt for den. Ellers er jeg bange for den svinder ind over tid.

Men held og lykke fremover. Dejligt med billeder og medfølgende forklaringer.

Mvh Kenneth

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 24. jan 2013 22:46
af MikkelThomsen
Ja, værdierne bliver tjekket jævnligt. Jeg har målesæt til ph, ammoniak, nitrit, nitrat og alkanitet. Alle fra Red Sea.
Ph svingede mellem 8 og 8.3 så længe jeg havde mange alger, alt efter hvornår på dagen jeg testede, hvilket selvfølgelig skyldes algernes fotosyntese, men har nu stabiliseret sig på 8.2.
Nitrit var minimalt målbar de første 10 dages tid, men har siden da været konstant 0.
Ammoniak har fra dag 1 ikke været målbar.
Problemet kommer, som så mange andre steder ved nitrat. Farvekortet hvorpå nitratindholdet aflæses laver et spring fra 20 til 50, og de målinger jeg lavede lå i hvert fald tættere på 50 end på 20. Dette skyldtes selvfølgelig at jeg startede ud med vandhanevand, i den tro at stenene ville kunne tage indholdet af nitraten med tiden. Jeg har gennem de sidste 2 måneder kunne se et fald i nitraten, men ved hvert vandskifte og påfyldning af fordampet vand fik jeg en stigning. Jeg valgte så at teste vandhanevandet, og denne havde et nitratindhold på et sted op i mod de 50 ppm. Det var på dette tidspunkt at jeg indså nødvendigheden af et osmoseanlæg. Dette blev bestilt og modtaget for en uges tid siden. Siden da har jeg lavet to vandskift på ca 12-15 liter hver, og jeg er nu nede omkring 15 ppm. hvad angår nitraten. Så det går den rigtige vej, og de eneste (dårlige) alger jeg har er de fine grønne alger der dækker glas og sten.
Derudover har jeg en kæmpe bestand pods og diverse plankton, hvilket vel også indikerer et sund miljø?
Hvad angår goniporaen, så har jeg både læst at de kræver rigeligt med direkte fodret foder, og at de sagtens kan klare sig med det der naturligt er i baljen. Er der nogen herinde der har erfaringer med den? Eller er det bare generelt en koral man tager et stort skridt udenom pga den store dødelig der tilsyneladende er blandt dem.

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 16. maj 2013 19:17
af BoPedersen
Hej :)

Har du det stadigvæk?

Re: Vinterprojekt - RSM 130

: tors 16. maj 2013 20:45
af MikkelThomsen
Ja, det har jeg.
Efter en "afdød anemone affære", som endte i at jeg nærmest startede forfra, har jeg brugt de sidste måneder på at få det kørt ordentlig ind igen, og har fået startet op på Balling. Jeg har samtidig købt lidt koraller ind, så min liste med levende nu ser sådan ud:

Fisk og bløddyr:
1stk E. Sigmatura
1 Reje+goby par
2 blueleg eremitter
3 snegle

Koraller og andet:
E. Glabrescens
Montipora (frag)
Rhodactis
Discosoma
Zoa's: Grønne, watermelon, rustrøde, 2 varianter af green people eaters, orange, lyserøde.. Samt flere i knap så spændende farver.

NO3 og PO4 er nu banket i bund, og er klar til et par fisk igen. Det hele står snorlige, og har ingen alger på sten. Døjer kun lidt på ruderne, men det gør vi vidst alle sammen.
Der vil komme et billede update inden længe.

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Billedeupdate

: man 20. maj 2013 21:48
af MikkelThomsen
Det må være tid til en ordentlig opdatering med billeder og så videre.
Da min anemone døde midt marts, mistede jeg en række fisk. 2 klovnfisk, en stribet gylte og en paletkirurg samt en eremitkrebs.
Alt andet i akvariet hang, og efter en lille uge valgte jeg tømme akvariet helt, rengøre alt i eddikevand efterfulgt af en skyldning i osmosevand.
Akvariet blev startet op med (med 1/4 af det gamle sand og alle sten) en flaske Tims one and only, det fik ro en god times tid, hvorefter det resterende levende kom i.
På det tidspunkt var det et reje/goby par, 1 stk E. Glabrescens, lidt zoas, 3 snegle og 2 eremitter.
Følgende billeder er af akvariet som det ser ud idag, ca. 2 måneder siden genstarten.
Koraller og polypper:
Billede
E. Glabrescens

Billede
Zoa's
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Som i kan se har jeg masser af plads i den øvre del af stensætningen, så næste step er at få fat i nogle fine SPS'er som skal fylde det område.
Jeg går i øvrigt også og venter på en ny anemone, (en lille fin bubble tip) fra Whitecorals. Glæder mig til at se hvordan den tager sig ud i mit akvarie.

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Billedeupdate

: man 20. maj 2013 21:52
af dyne
:GO mega lækkere billeder

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Billedeupdate

: tirs 21. maj 2013 10:41
af MikkelThomsen
Mange tak :)

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Billedeupdate

: tors 23. maj 2013 13:29
af MikkelThomsen
Så kom min lille fine Bubble Tip anemone fra Whitecorals. Jeg synes den er fin.
Billede

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Ny anemone

: tors 23. maj 2013 14:22
af Bobbe88
Fin anemone! Lov mig at uploade et billede når den har foldet sig ud :)

Hvad skete der med din gamle anemone?

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Ny anemone

: tors 23. maj 2013 14:44
af Michael_F
Hvordan dælen har du sat den fast?

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Ny anemone

: tors 23. maj 2013 14:58
af MikkelThomsen
Bobbe88 skrev:Fin anemone! Lov mig at uploade et billede når den har foldet sig ud :)

Hvad skete der med din gamle anemone?
Det skal jeg gøre :)
.. Den tidligere anemone var fin og flot i 5-6 dage, mine to daværende klovne hostede den efter 12 timer. Jeg var så væk i halvanden dag, og kom hjem til en død anemone, et ildelugtende akvarie og fisk der gispede og hang. Hvad der skete, aner jeg ikke..
Michael_F skrev:Hvordan dælen har du sat den fast?
Det er ikke nemt at se, men platiskkoppen sidder i klemme mellem sideruden og stenen :beer:

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: tors 23. maj 2013 16:33
af MikkelThomsen
Så er der et billede af anemonen, den gør det godt!

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: tors 23. maj 2013 20:03
af Bobbe88
MikkelThomsen skrev:Så er der et billede af anemonen, den gør det godt!
Jeg er lidt misundelig ;)
Er du tilfreds med at handle derfra?

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: tors 23. maj 2013 20:33
af MikkelThomsen
Det ville jeg også være, hvis det var en andens :)
- jeg har haft lidt problemer med en ordre jeg annulerede, de ignorerede de mails jeg sendte omkring tilbagebetaling af pengene. Men jeg fik beløbet som rabat på denne her, så det er gået i orden. Har fundet ud af at det er nemmere at ringe til dem end at sende mails.
- ellers ingen problemer, og altid fine varer som er pakket meget forsvarligt :)
- jeg vil bestemt handle hos dem igen :)

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: fre 24. maj 2013 06:14
af Bobbe88
MikkelThomsen skrev:Det ville jeg også være, hvis det var en andens :)
- jeg har haft lidt problemer med en ordre jeg annulerede, de ignorerede de mails jeg sendte omkring tilbagebetaling af pengene. Men jeg fik beløbet som rabat på denne her, så det er gået i orden. Har fundet ud af at det er nemmere at ringe til dem end at sende mails.
- ellers ingen problemer, og altid fine varer som er pakket meget forsvarligt :)
- jeg vil bestemt handle hos dem igen :)
Når der er lidt mere luft i budgettet, så kommer jeg nok også til at bestille lidt derfra :)

Vil du ikke lægge et nyt billede op om en måneds tid igen? Min bubble tip ændrede sig en del i den tid nemlig. Se billeder på min tråd.

Re: Vinterprojekt - RSM 130 - Anemone

: fre 24. maj 2013 15:02
af MikkelThomsen
Bobbe88 skrev:
Når der er lidt mere luft i budgettet, så kommer jeg nok også til at bestille lidt derfra :)

Vil du ikke lægge et nyt billede op om en måneds tid igen? Min bubble tip ændrede sig en del i den tid nemlig. Se billeder på min tråd.
De opdaterer onsdag og lørdag aften, hvis man vil have de fede ting er man nød til at sidde klar der, ellers er det solgt :)
Jeg skal nok komme med status om en måneds tid.