Fotosyntetiske Gorgonia. Mine erfaringer.
: søn 19. apr 2020 16:41
Hej alle sammen.
Jeg lavede et lille indlæg omkring den ene af mine Gorgoniaer. Det er denne tråd
https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=90978
I tråden blev der nævnt, om ikke det var en idé til en artikel, primært om de Gorgonia jeg holder.
Først tænkte jeg, det er ret hurtigt overstået – en liste med 5 navne og så er den ged barberet. Men så begyndte jeg at læse lidt op på emnet. Fandt flere sites – der stort set skriver det samme. Når jeg sammenholder det jeg læste, med de erfaringer jeg har fået med mine egne Gorgonia, så stemmer det ret godt overens.
Så jeg fik skruet denne ”lille” artikel sammen. Der er mange billeder med, de fleste har jeg selv taget med mobilen. Nogle er bedre en andre, da jeg stadig er en klovn til at fotografere. Nogle af dem synes jeg faktisk er helt ok. Der hvor jeg har lånt billeder, har jeg nævnt at det. Jeg skulle holde mig inden for ”fair use”.
[center] [/center]
Det virker som om, der ikke har været så meget forskning i at få placeret Gorgonia i de rette sammenhænge. Klassifikationen der inddeler arter i de rette grupper og typer, er svær at finde noget særlig udførligt materiale om, med mindre det er lange videnskabelige afhandlinger. Inddelingen i slægter og den øvrige systematik, virker ikke til at være så gennemarbejdet og det der er, virker ikke helt så omfattende som ved andre typer, som feks Acropora og Montipora. Det er måske en medvirkende årsag til, at det er svært at være helt sikker på de enkelte individers navne. Mange er simpelthen ikke beskrevet endnu. Derfor skal de navne jeg nævner, tages med et vist forbehold.
Men noget brugbart (lettere videnskabeligt) materiale, er det dog lykkedes mig at finde frem til.
Hornkorallerne hører til i ordenen Gorgonacea, der opdeles i syv familier. De har et skelet bestående af skleritter (kalknåle) i mesogloea (en geléagtig masse) samt en indre akse af kalk og/eller det hornagtige stof gorgonin (sikkert deraf navnet Gorgonia).
En af familierne i den orden er Gorgoniidae, søvifterne, som danner flade, stærkt forgrenede kolonier med et tyndt, smidigt hornskelet. (kilde: Den Store Danske.dk)
I havet sker formeringen af Gorgonia på mere end én måde. De kan lave både sexuel og asexuel formering.
Flere Gorgonia er separate hanlige og hunlige kolonier, der frigiver hhv æg og sperm. Efter befrugtning frigives en larve fra det befrugtede æg, der så driver med strømmen. Den lander et passende sted og begynder en ny koloni.
Andre typer, som Seafans (viftekoraller) og Seawhips (som P. citrina) kan også bryde dele af kolonien af i små fragmenter, der så starter egen koloni hvor de nu lander. (Det kender vi også i vores egne akvarier fra Tubastraea og Sarcophyton) Det er måske derfor man ser de store ”skove” af seafans på egnede åbne sandflader.
Dem der har prøvet at fragmentere en Gorgonia, vil sikkert nikke genkendende til den meget fleksible kerne.
Selve klipningen er nem nok, en god skarp koralsaks og så er det klaret. Kan man montere den ved at klemme den ned i et hul eller i mellem to LS, så går det fint. Man skal blot huske på, at den korrekte placering er lodret. I naturen står de fleste lodret, så de får mest muligt lys på hele korallen.
Placerer man den vandret, kan den komme til at se underlig asymmetrisk ud. Men den vil måske rette sig mod lyset med tiden.
Det er lidt anderledes når den skal monteres på en sten eller en frag plug. Så kan de fastgøres med koral lim eller epoxy.
At fragmentere en Gorgonia er som at af-isolere en ledning. Man fjerner vævet og står tilbage med den faste og fjederagtige kerne. Det er denne kerne der delvist består af gorgonin. Det er som vores negle, der både er hårde og fleksible (bløde) Den blottede centerkerne forankrer man grundigt i noget korallim (glue) eller epoxy og så er den klar. Man skal sikre den grundigt, da der er godt riv i en Gorgonia når den svajer frem og tilbage.
Dette gælder for de fleste af de tyndgrenede typer. De tykkere arter forholder det sig lidt anderledes med, men princippet er det samme. (Se under Eunicea succinea) Det er ikke helt ukompliceret at lave den ”afisolering” og kræver en rolig hånd, da selve kernen er skrøbelig og nemt beskadiges. Det er dog nemmere på de tyndgrenede typer, hvor jeg har haft held med nærmest at ”skrabe” vævet af med en skarp kniv. Man kan godt fastgøre den uden at fjerne vævet, men der er en risiko for at det væv der bliver dækket af glue/epoxy vil gå til og på sigt danne grobund for infektion. Man må prøve sig lidt frem.
Gorgonia, synes jeg, er en meget overset type koraller. Jeg ser dem tit på de billeder folk poster af deres akvarie. Så står den der i billedet som et andet overset stedbarn, eller et barn der er glemt i børnehaven. Den omtales aldrig – den er der og så alligevel ikke. Jeg har selv haft den holdning.
[center] [/center]
Det er synd, synes jeg, for de er smukke på deres egen måde. De er nærmest artistiske, skulpturelle med deres graciøse vejen frem og tilbage i flowet. De giver liv til et, ellers ret stillestående koral set up.Jeg holder meget af sps og visse typer af Lps, men en Gorgonia giver for mig et glimrende break i det forudsigelige.
Gorgonia generer ingen andre koraller - jo de kan genere ved at berøre og skygge for andre koraltyper, men de stikker/brænder ikke så kraftigt synes jeg, ikke som vi ser både sps og lps koraller gør. De har sweepere og kan benytte kemiske kampstoffer, så de kan forsvare sig, men de virker ikke særligt aggressive.
Der er dog undtagelser.
En type som mange holder og som de fleste ikke ved er en Gorgonia, er - Briareum (Green star polyps). Den kaldes tit for ”grønt græs”. Jeg har haft den, men har den ikke mere. Jeg synes den skal nævnes her.
[center] [/center]
Den er mere aggressiv, da den kan overvokse andre koraller. Det anbefales at man har den på bundlaget og ikke placerer den på stensætningen. Den vil brede sig, nogle gange uhæmmet og så kan den være svær at kontrollere.
Erythropodium caribbaeorum ligner Briareum, men jeg tror ikke den er så almindelig her hos os.
I modsætning til Briareum, som er smukt grøn, er denne brun. Anbefalingerne hvis man vil holde denne type, er de samme som ved Briareum. Hold den på bundlaget og ikke på stensætningen.
Gorgonia er voksevillige koraller, hvilket sammen med deres brune farve nok er deres største (eneste i mine øjne) ulempe. På grund af deres voksevillighed skal flere typer trimmes, eller placeres så man kan begrænse deres ”rum”. Er man lidt obs på det, så er det ikke noget problem synes jeg, men man skal selvfølgelig have pladsen til det.
Zooaxanthellerne, der jo er brune, gør at de fotosyntetiske Gorgonia tit fremstår brune. Rigtigt belyst kan de få et rødligt udseende (brun er jo også en rød nuance). Der findes dog typer der har helt blå grene, men polypperne er stadig brune eller har en hvidlig/brun farve.
Fotosyntetiske Gorgonia lever primært af lys. De indeholder som sagt zooxantheller og via samarbejdet med disse symbiotiske (fure)alger får de en stor del af deres næring. Da de har polypper får de dog også næring fra de små byttedyr som polypperne indfanger. Men de er hovedsagelig afhængige af lys, så der skal være rigeligt af det. Faktisk skal de helst have de samme forhold som vores andre koraller, meget lys og masser af flow.
De trives bedst med tilsætning af, Strontium, Jod og forskellige af de andre små sporstoffer. Min oplevelse er, at de bare ikke må mangle. En niveau omkring de værdier vi kender fra havvand, ser ud til at være fint. Så de er ikke specielt krævende.
Gorgonia blev førhen anset for at være vanskelige at holde, Men ved at se på deres naturlige habitat blev man klar over, at de skal have godt med flow. Det skal være rigeligt, da en Gorgonia er afhængig af et kraftigt flow for ikke at blive overvokset af alger og evt cyano. Jeg har haft en Knobby sea rod (Eunicea spp) stående i direkte flow ca 30 cm fra en Tunze 6105 (13.000L/T). Den voksede som blev den betalt for det. Korallen var placeret næsten vandret og flowet gik på langs af grenene. Den lignede et stort bundt flaskerensere der stod og vippede op og ned i strømmen.
Den gik desværre til i et total crash jeg havde omkring 2009-10. Strømsvigt og over 30 grader udendørs er en rigtig skidt kombination, når man ikke er hjemme til at opdage det.
Gorgonia kan inddeles i to typer, de fotosyntetiske der får en del af deres næring fra lyset og så dem vi kender som non photosyntetic scleractinian (NPS). Tit benævnt corals i stedet for scleractinian (måske fordi det er nemmere at udtale og bestemt at stave til), men de kaldes stadig for NPS. Det er under NPS vi også finder flere typer af Gorgonia.
NPS Gorgonia er suverænt de smukkeste af hornkorallerne når man taler farver. De er gerne i pastelfarver, knaldrøde, blå eller gule med hvide, gule eller blå polypper.
NPS koraller:
[center] [/center]
Hvis vi lige kort skal behandle NPS Gorgonia, så sælges de fra tid til anden hos forhandlerne.
Efter min mening, så skal man afholde sig fra at købe dem. Det er koraller, der helst skal blive i havet.
Hvis man vil holde dem, så skal de holdes i special akvarier pga deres enorme behov for foder. De skal fodres løbende over hele døgnet, da de kun får deres næring/energi fra det polypperne kan indfange. Det er ikke nok at fodre kraftigt med almindeligt foder. De skal have specialfoder. Mange benytter en eller anden form for køling af foderet, da det er letfordærveligt. Foderet opbevares i et køleskab og dosseres løbende via en dosseringsmaskine.
[center] [/center]
De er meget selektive omkring deres foder. På videoen jeg lægger ind til sidst i artiklen fortælles der, at man kan se en koral spise for derefter at spytte foderet ud igen. Den forbruger energi på først at fange foderet og så spytte det ud igen, hvilket gør at det er til mere skade end gavn for korallen med det forkerte foder.
Der er et ”menukort” over hvad de tilsætter af foder på daglig basis. Det er ganske omfattende. Det tilsættes løbende over hele døgnet, så korallerne hele tiden står i foder, som de gør i havet.
Men se selv videoen, den er ret interessant og der er gode billeder.
De ikke fotosyntetiske Gorgonia er IKKE begynder koraller og holdes kun med succes af meget erfarne akvarister eller forskere (biologer og den slags folk, altså specialister, nørder).
Der er flere NPS koraller og andre NPS dyr, men jeg har ingen brugbar erfaring med dem.
Dendronepthya er også en NPS som man ofte ser, eller man gjorde før i tiden. Den er flot nok, men jeg synes mest at den ligner en degenereret stok rosenkål. Smag og behag er heldigvis forskellig og det er interessante koraller.
[center] [/center]
Tim Wijgerde (marine biolog og PhD) lavede en større videnskabelig undersøgelse af netop Dendronepthya. Han gik virkelig grundigt til værks og lavede en fyldig beskrivelse af undersøgelsen. Jeg har læst den og konklusionen var, at der ikke kunne gives en sikker vejledning i at holde Dendroer i akvarier.
Ud af det antal (15-20 stk, så vidt jeg husker) han fik til rådighed, var der kun ganske få der klarede den over en længere periode. Anbefalingen var, at for nu er det nok en af de koraller der helst skal blive i havet.
Jeg har lagt et link til undersøgelsen nederst. Læs den – det er meget spændende læsning.
Jeg har selv prøvet flere af NPS korallerne (både Gorgonia, søfjer og dendroer) da jeg var ny, men jeg kunne ikke holde dem i live i længere tid.
Jeg har dog en FB ven i UK der har haft nogen succes med et par NPS Gorgonia er, men han fodrer sit system med levende pods og Artemia, som han selv opdrætter. Om det er nok på sigt er så spørgsmålet.
[center] [/center]
Tubastraea faulkneri:
Der dog en NPS koral som man godt kan holde og den er rimelig nem. Det er Tubastraea faulkneri (den vi kender som Solkoral). Der findes også en sort type (faktisk er den meget mørk grøn) Den er lidt mere tricky. Tubastraea micrantha.
Fælles for dem er at de også skal fodres, men de tager nemt større foderemner.
Jeg ville egentlig gerne dvæle lidt ved denne koral type. Mest fordi det har overrasket mig, at jeg selv er blevet så fascineret af den. Jeg har haft den før, men har ikke ved de lejligheder ofret den nogen særlig opmærksomhed. Det gør jeg nu og den er et meget spændende og interessant bekendtskab.
For ikke at sprede denne artikel for meget, den er jo om mine fotosyntetiske Gorgonia, så vil jeg lave en separat artikel om mine erfaringer med denne koraltype, for det fortjener den.
[center] [/center]
Nu tilbage til mine fotosyntetiske Gorgoniaer.
Mange af de Gorgonia vi har i akvariehobbyen, stammer fra Caribien og Florida keys. De er ofte i farverne blå, lilla, gullige til lys brun på grenene. Farven dannes i stammer og grene og den kommer fra den kemiske sammensætning i vandet, samt sikkert også fra de foderemner de lever af. Dem jeg primært har set og har kunne købe, har være brune med få undtagelser.
Der findes mange typer og en stor del er ikke beskrevet, så det er så som så med navnene på korallerne. Det virker også som om der hersker en vis navneforvirring, hvilket nok kan tilskrives den manglende beskrivelse rent videnskabeligt. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke. De er jo ikke specielt svært tilgængelige.
Vi kan ind i mellem få dem hos forhandlerne herhjemme. Der er nok ikke så mange der efterspørger dem.
Jeg gætter på at forhandlerne kan få dem hjem på bestilling, for jeg ser dem regelmæssigt på de udenlandske sites jeg følger. Jeg har, som nævnt længere oppe, en enkelt af mine fra en forhandler her hjemme og en anden stammer også derfra, jeg fik den bare fra en privat der lukkede ned. De andre er ikke købt i DK.
Vi kan dog få dem løbende, ikke alle typer dog. Men det kan de åbenbart heller ikke i US. Jeg har set det nævnt på nogle af de forums, jeg har været inde på.
En type som Gorgonia ventalina har jeg læst, at flere i US klager over ikke er til at opdrive, mens de bemærker at vi i Europa har nemmere ved at få den. Den vokser trods alt lige ude i havet tæt på hvor de bor. De er underlagt ret strikse restriktioner, så man kan ikke bare gå ud og hente dem.
Dem vi får her i Europa, stammer sandsynligvis andre steder fra. Asien og Australien har også Gorgonia.
Jeg havde besøg af en god ven den anden dag. Hans døtre var med og den ene af dem arbejder og dykker i Malaysia og hun fortalte, at seafans stod i hobetal derude. Det var hele skove der stod og vajede.
[center] [/center]
Lidt om dem jeg har/har haft stående i mine tanke:
Isis hippuris.
Familie: Isididae
[center] [/center]
Jeg starter med Isis hippuris. Den er robust og kan tåle ret meget.
Den hører til i ordenen, der kaldes søtræer. Isis hippuris er en art af bambuskoraller, der findes i det vestlige Stillehav. Det producerer hippuristanol, et molekyle der tilsyneladende har kræft hæmmende funktioner. (Kilde: Wikipedia)
Jeg købte to af denne Gorgonia fra det tidligere Klovnfisken for mange år siden og havde dem i en del år. De blev flyttet rundt og har stået rigtig mange steder i tanken, både højt og lavt. Den er meget tolerant.
Den har runde grene med polypper hele vejen rundt på grenene – den er brun, men er ret dekorativ.
Den minder faktisk om en Eunicea, bare i en tyndere udgave med lidt mindre polypper.
Min voksede godt og den blev meget høj, så høj så jeg til sidst donerede den til Den Blå Planet. Jeg kunne ganske enkelt ikke placere den fornuftigt i tanken. Det faldt mig ikke dengang ind at lave frags af den, men nu har jeg jo også haft den.
Jeg har kun få billeder af den og de er alle fra nogle fts og et del fts.
[center] [/center]
Eunicea succinea.
Familie: Plexauridae
Den næste på listen er den Gorgonia jeg nævnte i indledningen. Eunicea (formodentlig succinea) Den kaldes også Knobby searod. Det var min første Gorgonia og den voksede helt fantastisk.
Jeg har desværre ingen billeder af den. Jeg har aldrig taget ret mange billeder, heller ikke af akvariet. Jeg har i hvert fald ikke nogen.
[center] [/center]
Jeg kalder den for en bottlebrush Gorgonia på grund af dens lighed med en flaskerenser. Meget rig på store lange polypper, som den har hele vejen rundt på grenene. Det er virkelig en fluffy type. Grenene er ret tykke, nærmest kødfyldte. Ind i mellem trækker den polypperne ind og står helt nøgen, men hos mig gør den det ikke nødvendigvis på alle grene på samme tid. Nogle er fluffy, mens andre er nøgne. Dagen efter er de alle i fuldt vigør igen.
[center] [/center]
Jeg gætter på, at de skiller sig af med affaldsstoffer på den måde, men jeg har ikke set dem smide det ydre lag, hvilket nogle af de andre typer gør. Måske er det bare et tilfælde.
Det er en man skal lede lidt efter og jeg faldt over den ved en tilfældighed. Jeg var hos en forhandler for at se på noget andet. Pludselig spottede jeg den i et af karrene. Den var ikke i superform, der manglede polypper og væv på dele af den. Men da jeg kendte den, var jeg ret sikker på at jeg kunne få den tilbage i fin form. Den har nu vokset sig rigtigt stor og skaber liv der hvor den står. Det er en super dekorativ art og kan man få fingre i den, kan jeg varmt anbefale den. Nem og tolerant.
Den skal beskæres løbende, da den ellers kan blive for dominerende for den vokser jo, behersket, men stabilt.
[center] [/center]
Jeg har lavet et par nye fragmenter af den og den er ikke helt så ligetil at fragmentere, som de tyndgrenede er. Jeg kunne ikke få blottet kernen. Den knækkede simpelthen, uanset hvor forsigtig jeg var. Det overraskede mig at kernen virker ret skrøbelig. Man skal være meget nøjagtig, når man fjerner det væv der omgiver kernen ellers kan man nemt beskadige den. Mesogloea (den geleagtige masse der sidder omkring kernen, er svampet. Og så er den væske den indeholder nærmest blå eller dyb violet (da jeg så det tænkte jeg ”øj, en kongelig koral”). Det pletter tilsyneladende, så pas på underlaget. Det viskestykke jeg havde som underlag blev fyldt med blå pletter. Måske forsvinder det i vask. Det vides endnu ikke.
Øvelse gør mester, så mon ikke at det bliver nemmere efter nogle gange. Et tidligere fragment jeg lavede, står i et andet akvarie og det trives fint.
Det med den blå væske gav mig i det mindste forklaring på det engelske navn, Purple Tree Gorgonian.
Den findes nemlig også med blå stammer og grene. De blå stammer fra Florida Keys. Måske min – og dem jeg ellers har set (har kun set den i brun) kommer fra et andet sted. Den er udbredt i hele det Caribiske område.
Det blå ligger der altså, jeg kunne jo se den blålige/violette væske. Af en eller anden grund, er den ikke slået igennem på den brune type. Måske grundet foder eller vandet de står i.
Plexaurella spp (kan dog også være Rumphella spp.)
Familie: Plexauridae
[center] [/center]
Igen en Gorgonia, som det er svært at få identificeret. Jeg har dog købt den under ovenstående navn.
Der er muligvis tale om en Plexaurella dichotoma, men jeg er bestemt ikke sikker.
Grunden til at jeg nævner Rumphella som en mulighed er, at flere af dem jeg har kigget på, har de samme tynde grene som min. Det har der ikke været ret mange af på billederne af Plexaurella.
Det kan der være flere forklaringer på, alder, føde og andre forhold kan spille ind. Jeg ved det ikke, så ind til videre holder jeg fast i det navn jeg købte den under.
Det er en meget nem koral. Alle kan have den. Den er brun med brune polypper, der dog kan gå over i det rødlige. (brun er jo en slags rød) Det er en meget fleksibel koral der tenderer til det bløde i grenene. Trives fint i godt flow og vokser godt.
[center] [/center]
Det største problem- og vel eneste, med denne type er, at den skal styres og holdes nede. Den kan komme til at fylde enormt meget, men kun på den samme plads. Den spreder sig ikke som man ser med andre koraller, der kan brede sig ud over et større område. Dog er den eminent til at fæste sig på overflader den står i nærheden af. Den fæster sig på LS, keramiske søjler, ja selv på ruderne kan den fæste sig. Det kan i sig selv være en udmærket ting, for så vælter den jo ikke.
Men det gør at den kan brede sig. Er man obs på det, så er det til at komme over. Problemet melder sig først rigtigt, når man vil flytte den.
Jeg har haft min stående 2-3 steder i mit rev og på de to første placeringer skyder der nu nye eksemplarer op. Der sidder tit en rest tilbage på den sten eller overflade den har haft kontakt med og den rest skyder nu videre på egen hånd. Problemet er ikke større end, at man bare fjerner det med håndkraft så snart man ser det. Det er nemt at rykke af.
Et lille tip er, at man kan holde den i skak ved hjælp af andre koraller, for den virker ikke så aggressiv. Min står i hjørnet bagerst i revet og lige foran den står en af mine bobblekoraller. Den forsvarer sig fint mod naboen (Gorgonia), der er fuldstændig bar for polypper i bunden. Bobblekorallen ser ikke ud til at lide overlast, men den har konstant sine sweepere ude.
Det er fin Gorgonia, der kan anbefales som en begynder Gorgonia. Nem at fragmentere.
Gorgonia ventalina. (Common Sea Fan)
Familie: Gorgoniidae
Jeg kalder selv denne type, for en viftekoral. Den ligner en mellemting mellem en fluesmækker og en vifte.
Princippet med netstruktur kender man også fra ferskvand. Dem der har haft ferskvand kender sikkert en Aponogeton madagascarensis. (kaldes også for gitterplante)
[center] [/center]
Udseendet/bladstrukturen er lidt den samme, dog er G.ventalina formet som en vifte.
Min G. ventalina har helt hvide stammer og nettet er også hvidt, den har små brune polypper over det hele. Den er fuldstændig fluffy når de er ude, helt lodden. Ind i mellem har den så et par dage hvor polypperne ikke kommer ud, men det er ikke nødvendigvis et tegn på at den har det dårligt. Det gør de fleste af de typer jeg har. Jeg gætter som nævnt på, at de kommer af med affaldsstoffer på den måde. Efter et par dage står den som normalt. Den står og svajer i flowet og kan af den grund kræve en del plads. Derfor er det efter min erfaring, bedst at anskaffe dem så små som muligt. Så er det nemmere at placere dem i revet.
Da jeg fik min hjem blev jeg overrasket over størrelsen på den, selvom jeg havde bestilt en small. Måske var min ikke en small, når det kommer til stykket.
[center] [/center]
[center] [/center]
Den virker nem at fragmentere. Jeg har lavet et enkelt fragment. Jeg klippede et stykke af ”nettet” ud, hvor den i forvejen havde en slids. Det afklippede blev sikret grundigt med epoxy på en tung fragsten, så det ikke kan rive sig løs. Fragmentet trives fint og står som en lille kopi af moderkolonien.
Jeg har haft den i nogle måneder nu og det er en nem koral at holde. Vandkvaliteten skal være god, med stabile værdier. Nøjagtig som vi kender det fra vores sps koraller. Ellers går den til.
I naturen vokser de på sandbund og står og svajer i flowet. Jeg har haft den stående vandret ud i vandet og det går an, men den mest korrekte måde er lodret, lige op mod lyset.
Tip: På grund af den net-formede struktur, fanger den alt der blæses mod den. Derfor kan der sætte sig lidt alger og cyano på den, men det er nemt at børste forsigtigt af. Det skal man bare være obs på og så er det intet problem.
Min er som nævnt hvid i vævet. Den findes også som purple/violet og blå. Den kunne jeg godt tænke mig at få fingre i, så den leder jeg efter. De er vist mest almindelige i US, så det kan være der går nogen tid før jeg kan finde den. Har forespørgsel ude hos et par farmere med forbindelse til US.
[center] [/center]
Fragmentering af G.ventalina er lidt mere tricky og jeg har kun begrænset erfaring med denne type. Første fragmentering gik dog fint.
Pterogorgia citrina (Yellow sea whip)
Familie: Gorgoniidae
Denne er den sidste af de ”brune” typer jeg har og det er måske lidt en nørde koral. Når jeg siger det, er det fordi den nok er mere speciel end den er egentlig køn. Men det har jo også sin charme.
Jeg købte den fordi, den har en meget speciel, særpræget egenskab – og det ville jeg gerne se med egne øjne, for jeg synes det lød spændende.
På andre koraller, ser man sjældent at der gror alger på dem. De har et slimet lag der, sammen med flowet, forhindrer det. Alger kan vokse tæt på dem og bliver det for kraftigt, så kan det slå korallen ihjel. Men der gror ikke alger på en sund koral.
Pterogorgia citrina har ikke den samme egenskab (beskyttelse) som andre koraller. Det virker ikke som om den er så kraftigt beskyttet af et ydre slimlag. Den er feks ikke særlig slimet at røre ved.
Men så kan den kan noget andet i stedet.
Pterogorgia citrina laver det der på engelsk hedder shedding. Shedding kaldes den proces, hvor et ydre skinlag skalles af i skræller. Det er meget tydeligt på denne type.
[center] [/center]
[center] [/center]
Når korallen på et tidspunkt bliver dækket af alger og lign. trækker den sine polypper ind og lader alger, cyano og detritus der fanges af algerne, overgro den på hele overfladen. Den ser farlig ud, mens det står på. (Jeg tænkte at den måske var gået til. Har jo ikke prøvet den før).
På et tidspunkt begynder den at afstøde hele det yderste lag. Det falder af i store skræller. Det tager et par dage og så kommer polypperne ud igen og den står helt fin og ny at se på.
[center] [/center]
Pterogorgia citrina er grålig/gulgrå i farven og polypperne er brunlige. Grenene er flade, nærmest sivagtige og de bøjer i flowet. Polypperne er placeret overfor hinanden på siderne af grenene, de store flader på grenene er helt bare. Der er ingen polypper på selve bladpladen.
Min stod mere uden polypperne fremme, end den gjorde med. Jeg har eksperimenteret med placeringen af den, for at finde ud af hvor stor betydning flowet har. Nu har jeg flyttet den til en placering, med noget mere flow og det har ændret meget på udseendet. Nu går der længere i mellem den laver shedding og den står væsentlig længere med polypperne ude.
Grunden til at jeg har formodningen om flowets betydning er, at jeg har en anden type der også laver det samme (shedding).
Det er en af de ”blå typer” jeg har og den beskriver jeg nærmere længere nede i artiklen. Den laver shedding nærmest løbende og har polypperne ude det meste af tiden. Den står i kraftigere flow, derfor min formodning.
Nu må tiden vise, om det jeg ser nu er varigt. Det kunne være fint, for den er faktisk rigtig fin når den står med polypperne ude.
[center] [/center]
Jeg stopper tråden her og forstsætter i det første kommentarfelt med de "blå" typer. Det er dem jeg har som har blå stammer og grene.
Her vil alle de links jeg har nævnt og de fleste af referencerne også være. Jeg har skrevet på de enkelte links, hvad de omhandler. Så kan man finde dem uden at skulle klikke på en stribe links, for at finde feks Tim Wilgerde´s afhandling om Dendronepthya, eller den interessante video om NPS koraller.
Jeg lavede et lille indlæg omkring den ene af mine Gorgoniaer. Det er denne tråd
https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=90978
I tråden blev der nævnt, om ikke det var en idé til en artikel, primært om de Gorgonia jeg holder.
Først tænkte jeg, det er ret hurtigt overstået – en liste med 5 navne og så er den ged barberet. Men så begyndte jeg at læse lidt op på emnet. Fandt flere sites – der stort set skriver det samme. Når jeg sammenholder det jeg læste, med de erfaringer jeg har fået med mine egne Gorgonia, så stemmer det ret godt overens.
Så jeg fik skruet denne ”lille” artikel sammen. Der er mange billeder med, de fleste har jeg selv taget med mobilen. Nogle er bedre en andre, da jeg stadig er en klovn til at fotografere. Nogle af dem synes jeg faktisk er helt ok. Der hvor jeg har lånt billeder, har jeg nævnt at det. Jeg skulle holde mig inden for ”fair use”.
[center] [/center]
Det virker som om, der ikke har været så meget forskning i at få placeret Gorgonia i de rette sammenhænge. Klassifikationen der inddeler arter i de rette grupper og typer, er svær at finde noget særlig udførligt materiale om, med mindre det er lange videnskabelige afhandlinger. Inddelingen i slægter og den øvrige systematik, virker ikke til at være så gennemarbejdet og det der er, virker ikke helt så omfattende som ved andre typer, som feks Acropora og Montipora. Det er måske en medvirkende årsag til, at det er svært at være helt sikker på de enkelte individers navne. Mange er simpelthen ikke beskrevet endnu. Derfor skal de navne jeg nævner, tages med et vist forbehold.
Men noget brugbart (lettere videnskabeligt) materiale, er det dog lykkedes mig at finde frem til.
Hornkorallerne hører til i ordenen Gorgonacea, der opdeles i syv familier. De har et skelet bestående af skleritter (kalknåle) i mesogloea (en geléagtig masse) samt en indre akse af kalk og/eller det hornagtige stof gorgonin (sikkert deraf navnet Gorgonia).
En af familierne i den orden er Gorgoniidae, søvifterne, som danner flade, stærkt forgrenede kolonier med et tyndt, smidigt hornskelet. (kilde: Den Store Danske.dk)
I havet sker formeringen af Gorgonia på mere end én måde. De kan lave både sexuel og asexuel formering.
Flere Gorgonia er separate hanlige og hunlige kolonier, der frigiver hhv æg og sperm. Efter befrugtning frigives en larve fra det befrugtede æg, der så driver med strømmen. Den lander et passende sted og begynder en ny koloni.
Andre typer, som Seafans (viftekoraller) og Seawhips (som P. citrina) kan også bryde dele af kolonien af i små fragmenter, der så starter egen koloni hvor de nu lander. (Det kender vi også i vores egne akvarier fra Tubastraea og Sarcophyton) Det er måske derfor man ser de store ”skove” af seafans på egnede åbne sandflader.
Dem der har prøvet at fragmentere en Gorgonia, vil sikkert nikke genkendende til den meget fleksible kerne.
Selve klipningen er nem nok, en god skarp koralsaks og så er det klaret. Kan man montere den ved at klemme den ned i et hul eller i mellem to LS, så går det fint. Man skal blot huske på, at den korrekte placering er lodret. I naturen står de fleste lodret, så de får mest muligt lys på hele korallen.
Placerer man den vandret, kan den komme til at se underlig asymmetrisk ud. Men den vil måske rette sig mod lyset med tiden.
Det er lidt anderledes når den skal monteres på en sten eller en frag plug. Så kan de fastgøres med koral lim eller epoxy.
At fragmentere en Gorgonia er som at af-isolere en ledning. Man fjerner vævet og står tilbage med den faste og fjederagtige kerne. Det er denne kerne der delvist består af gorgonin. Det er som vores negle, der både er hårde og fleksible (bløde) Den blottede centerkerne forankrer man grundigt i noget korallim (glue) eller epoxy og så er den klar. Man skal sikre den grundigt, da der er godt riv i en Gorgonia når den svajer frem og tilbage.
Dette gælder for de fleste af de tyndgrenede typer. De tykkere arter forholder det sig lidt anderledes med, men princippet er det samme. (Se under Eunicea succinea) Det er ikke helt ukompliceret at lave den ”afisolering” og kræver en rolig hånd, da selve kernen er skrøbelig og nemt beskadiges. Det er dog nemmere på de tyndgrenede typer, hvor jeg har haft held med nærmest at ”skrabe” vævet af med en skarp kniv. Man kan godt fastgøre den uden at fjerne vævet, men der er en risiko for at det væv der bliver dækket af glue/epoxy vil gå til og på sigt danne grobund for infektion. Man må prøve sig lidt frem.
Gorgonia, synes jeg, er en meget overset type koraller. Jeg ser dem tit på de billeder folk poster af deres akvarie. Så står den der i billedet som et andet overset stedbarn, eller et barn der er glemt i børnehaven. Den omtales aldrig – den er der og så alligevel ikke. Jeg har selv haft den holdning.
[center] [/center]
Det er synd, synes jeg, for de er smukke på deres egen måde. De er nærmest artistiske, skulpturelle med deres graciøse vejen frem og tilbage i flowet. De giver liv til et, ellers ret stillestående koral set up.Jeg holder meget af sps og visse typer af Lps, men en Gorgonia giver for mig et glimrende break i det forudsigelige.
Gorgonia generer ingen andre koraller - jo de kan genere ved at berøre og skygge for andre koraltyper, men de stikker/brænder ikke så kraftigt synes jeg, ikke som vi ser både sps og lps koraller gør. De har sweepere og kan benytte kemiske kampstoffer, så de kan forsvare sig, men de virker ikke særligt aggressive.
Der er dog undtagelser.
En type som mange holder og som de fleste ikke ved er en Gorgonia, er - Briareum (Green star polyps). Den kaldes tit for ”grønt græs”. Jeg har haft den, men har den ikke mere. Jeg synes den skal nævnes her.
[center] [/center]
Den er mere aggressiv, da den kan overvokse andre koraller. Det anbefales at man har den på bundlaget og ikke placerer den på stensætningen. Den vil brede sig, nogle gange uhæmmet og så kan den være svær at kontrollere.
Erythropodium caribbaeorum ligner Briareum, men jeg tror ikke den er så almindelig her hos os.
I modsætning til Briareum, som er smukt grøn, er denne brun. Anbefalingerne hvis man vil holde denne type, er de samme som ved Briareum. Hold den på bundlaget og ikke på stensætningen.
Gorgonia er voksevillige koraller, hvilket sammen med deres brune farve nok er deres største (eneste i mine øjne) ulempe. På grund af deres voksevillighed skal flere typer trimmes, eller placeres så man kan begrænse deres ”rum”. Er man lidt obs på det, så er det ikke noget problem synes jeg, men man skal selvfølgelig have pladsen til det.
Zooaxanthellerne, der jo er brune, gør at de fotosyntetiske Gorgonia tit fremstår brune. Rigtigt belyst kan de få et rødligt udseende (brun er jo også en rød nuance). Der findes dog typer der har helt blå grene, men polypperne er stadig brune eller har en hvidlig/brun farve.
Fotosyntetiske Gorgonia lever primært af lys. De indeholder som sagt zooxantheller og via samarbejdet med disse symbiotiske (fure)alger får de en stor del af deres næring. Da de har polypper får de dog også næring fra de små byttedyr som polypperne indfanger. Men de er hovedsagelig afhængige af lys, så der skal være rigeligt af det. Faktisk skal de helst have de samme forhold som vores andre koraller, meget lys og masser af flow.
De trives bedst med tilsætning af, Strontium, Jod og forskellige af de andre små sporstoffer. Min oplevelse er, at de bare ikke må mangle. En niveau omkring de værdier vi kender fra havvand, ser ud til at være fint. Så de er ikke specielt krævende.
Gorgonia blev førhen anset for at være vanskelige at holde, Men ved at se på deres naturlige habitat blev man klar over, at de skal have godt med flow. Det skal være rigeligt, da en Gorgonia er afhængig af et kraftigt flow for ikke at blive overvokset af alger og evt cyano. Jeg har haft en Knobby sea rod (Eunicea spp) stående i direkte flow ca 30 cm fra en Tunze 6105 (13.000L/T). Den voksede som blev den betalt for det. Korallen var placeret næsten vandret og flowet gik på langs af grenene. Den lignede et stort bundt flaskerensere der stod og vippede op og ned i strømmen.
Den gik desværre til i et total crash jeg havde omkring 2009-10. Strømsvigt og over 30 grader udendørs er en rigtig skidt kombination, når man ikke er hjemme til at opdage det.
Gorgonia kan inddeles i to typer, de fotosyntetiske der får en del af deres næring fra lyset og så dem vi kender som non photosyntetic scleractinian (NPS). Tit benævnt corals i stedet for scleractinian (måske fordi det er nemmere at udtale og bestemt at stave til), men de kaldes stadig for NPS. Det er under NPS vi også finder flere typer af Gorgonia.
NPS Gorgonia er suverænt de smukkeste af hornkorallerne når man taler farver. De er gerne i pastelfarver, knaldrøde, blå eller gule med hvide, gule eller blå polypper.
NPS koraller:
[center] [/center]
Hvis vi lige kort skal behandle NPS Gorgonia, så sælges de fra tid til anden hos forhandlerne.
Efter min mening, så skal man afholde sig fra at købe dem. Det er koraller, der helst skal blive i havet.
Hvis man vil holde dem, så skal de holdes i special akvarier pga deres enorme behov for foder. De skal fodres løbende over hele døgnet, da de kun får deres næring/energi fra det polypperne kan indfange. Det er ikke nok at fodre kraftigt med almindeligt foder. De skal have specialfoder. Mange benytter en eller anden form for køling af foderet, da det er letfordærveligt. Foderet opbevares i et køleskab og dosseres løbende via en dosseringsmaskine.
[center] [/center]
De er meget selektive omkring deres foder. På videoen jeg lægger ind til sidst i artiklen fortælles der, at man kan se en koral spise for derefter at spytte foderet ud igen. Den forbruger energi på først at fange foderet og så spytte det ud igen, hvilket gør at det er til mere skade end gavn for korallen med det forkerte foder.
Der er et ”menukort” over hvad de tilsætter af foder på daglig basis. Det er ganske omfattende. Det tilsættes løbende over hele døgnet, så korallerne hele tiden står i foder, som de gør i havet.
Men se selv videoen, den er ret interessant og der er gode billeder.
De ikke fotosyntetiske Gorgonia er IKKE begynder koraller og holdes kun med succes af meget erfarne akvarister eller forskere (biologer og den slags folk, altså specialister, nørder).
Der er flere NPS koraller og andre NPS dyr, men jeg har ingen brugbar erfaring med dem.
Dendronepthya er også en NPS som man ofte ser, eller man gjorde før i tiden. Den er flot nok, men jeg synes mest at den ligner en degenereret stok rosenkål. Smag og behag er heldigvis forskellig og det er interessante koraller.
[center] [/center]
Tim Wijgerde (marine biolog og PhD) lavede en større videnskabelig undersøgelse af netop Dendronepthya. Han gik virkelig grundigt til værks og lavede en fyldig beskrivelse af undersøgelsen. Jeg har læst den og konklusionen var, at der ikke kunne gives en sikker vejledning i at holde Dendroer i akvarier.
Ud af det antal (15-20 stk, så vidt jeg husker) han fik til rådighed, var der kun ganske få der klarede den over en længere periode. Anbefalingen var, at for nu er det nok en af de koraller der helst skal blive i havet.
Jeg har lagt et link til undersøgelsen nederst. Læs den – det er meget spændende læsning.
Jeg har selv prøvet flere af NPS korallerne (både Gorgonia, søfjer og dendroer) da jeg var ny, men jeg kunne ikke holde dem i live i længere tid.
Jeg har dog en FB ven i UK der har haft nogen succes med et par NPS Gorgonia er, men han fodrer sit system med levende pods og Artemia, som han selv opdrætter. Om det er nok på sigt er så spørgsmålet.
[center] [/center]
Tubastraea faulkneri:
Der dog en NPS koral som man godt kan holde og den er rimelig nem. Det er Tubastraea faulkneri (den vi kender som Solkoral). Der findes også en sort type (faktisk er den meget mørk grøn) Den er lidt mere tricky. Tubastraea micrantha.
Fælles for dem er at de også skal fodres, men de tager nemt større foderemner.
Jeg ville egentlig gerne dvæle lidt ved denne koral type. Mest fordi det har overrasket mig, at jeg selv er blevet så fascineret af den. Jeg har haft den før, men har ikke ved de lejligheder ofret den nogen særlig opmærksomhed. Det gør jeg nu og den er et meget spændende og interessant bekendtskab.
For ikke at sprede denne artikel for meget, den er jo om mine fotosyntetiske Gorgonia, så vil jeg lave en separat artikel om mine erfaringer med denne koraltype, for det fortjener den.
[center] [/center]
Nu tilbage til mine fotosyntetiske Gorgoniaer.
Mange af de Gorgonia vi har i akvariehobbyen, stammer fra Caribien og Florida keys. De er ofte i farverne blå, lilla, gullige til lys brun på grenene. Farven dannes i stammer og grene og den kommer fra den kemiske sammensætning i vandet, samt sikkert også fra de foderemner de lever af. Dem jeg primært har set og har kunne købe, har være brune med få undtagelser.
Der findes mange typer og en stor del er ikke beskrevet, så det er så som så med navnene på korallerne. Det virker også som om der hersker en vis navneforvirring, hvilket nok kan tilskrives den manglende beskrivelse rent videnskabeligt. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke. De er jo ikke specielt svært tilgængelige.
Vi kan ind i mellem få dem hos forhandlerne herhjemme. Der er nok ikke så mange der efterspørger dem.
Jeg gætter på at forhandlerne kan få dem hjem på bestilling, for jeg ser dem regelmæssigt på de udenlandske sites jeg følger. Jeg har, som nævnt længere oppe, en enkelt af mine fra en forhandler her hjemme og en anden stammer også derfra, jeg fik den bare fra en privat der lukkede ned. De andre er ikke købt i DK.
Vi kan dog få dem løbende, ikke alle typer dog. Men det kan de åbenbart heller ikke i US. Jeg har set det nævnt på nogle af de forums, jeg har været inde på.
En type som Gorgonia ventalina har jeg læst, at flere i US klager over ikke er til at opdrive, mens de bemærker at vi i Europa har nemmere ved at få den. Den vokser trods alt lige ude i havet tæt på hvor de bor. De er underlagt ret strikse restriktioner, så man kan ikke bare gå ud og hente dem.
Dem vi får her i Europa, stammer sandsynligvis andre steder fra. Asien og Australien har også Gorgonia.
Jeg havde besøg af en god ven den anden dag. Hans døtre var med og den ene af dem arbejder og dykker i Malaysia og hun fortalte, at seafans stod i hobetal derude. Det var hele skove der stod og vajede.
[center] [/center]
Lidt om dem jeg har/har haft stående i mine tanke:
Isis hippuris.
Familie: Isididae
[center] [/center]
Jeg starter med Isis hippuris. Den er robust og kan tåle ret meget.
Den hører til i ordenen, der kaldes søtræer. Isis hippuris er en art af bambuskoraller, der findes i det vestlige Stillehav. Det producerer hippuristanol, et molekyle der tilsyneladende har kræft hæmmende funktioner. (Kilde: Wikipedia)
Jeg købte to af denne Gorgonia fra det tidligere Klovnfisken for mange år siden og havde dem i en del år. De blev flyttet rundt og har stået rigtig mange steder i tanken, både højt og lavt. Den er meget tolerant.
Den har runde grene med polypper hele vejen rundt på grenene – den er brun, men er ret dekorativ.
Den minder faktisk om en Eunicea, bare i en tyndere udgave med lidt mindre polypper.
Min voksede godt og den blev meget høj, så høj så jeg til sidst donerede den til Den Blå Planet. Jeg kunne ganske enkelt ikke placere den fornuftigt i tanken. Det faldt mig ikke dengang ind at lave frags af den, men nu har jeg jo også haft den.
Jeg har kun få billeder af den og de er alle fra nogle fts og et del fts.
[center] [/center]
Eunicea succinea.
Familie: Plexauridae
Den næste på listen er den Gorgonia jeg nævnte i indledningen. Eunicea (formodentlig succinea) Den kaldes også Knobby searod. Det var min første Gorgonia og den voksede helt fantastisk.
Jeg har desværre ingen billeder af den. Jeg har aldrig taget ret mange billeder, heller ikke af akvariet. Jeg har i hvert fald ikke nogen.
[center] [/center]
Jeg kalder den for en bottlebrush Gorgonia på grund af dens lighed med en flaskerenser. Meget rig på store lange polypper, som den har hele vejen rundt på grenene. Det er virkelig en fluffy type. Grenene er ret tykke, nærmest kødfyldte. Ind i mellem trækker den polypperne ind og står helt nøgen, men hos mig gør den det ikke nødvendigvis på alle grene på samme tid. Nogle er fluffy, mens andre er nøgne. Dagen efter er de alle i fuldt vigør igen.
[center] [/center]
Jeg gætter på, at de skiller sig af med affaldsstoffer på den måde, men jeg har ikke set dem smide det ydre lag, hvilket nogle af de andre typer gør. Måske er det bare et tilfælde.
Det er en man skal lede lidt efter og jeg faldt over den ved en tilfældighed. Jeg var hos en forhandler for at se på noget andet. Pludselig spottede jeg den i et af karrene. Den var ikke i superform, der manglede polypper og væv på dele af den. Men da jeg kendte den, var jeg ret sikker på at jeg kunne få den tilbage i fin form. Den har nu vokset sig rigtigt stor og skaber liv der hvor den står. Det er en super dekorativ art og kan man få fingre i den, kan jeg varmt anbefale den. Nem og tolerant.
Den skal beskæres løbende, da den ellers kan blive for dominerende for den vokser jo, behersket, men stabilt.
[center] [/center]
Jeg har lavet et par nye fragmenter af den og den er ikke helt så ligetil at fragmentere, som de tyndgrenede er. Jeg kunne ikke få blottet kernen. Den knækkede simpelthen, uanset hvor forsigtig jeg var. Det overraskede mig at kernen virker ret skrøbelig. Man skal være meget nøjagtig, når man fjerner det væv der omgiver kernen ellers kan man nemt beskadige den. Mesogloea (den geleagtige masse der sidder omkring kernen, er svampet. Og så er den væske den indeholder nærmest blå eller dyb violet (da jeg så det tænkte jeg ”øj, en kongelig koral”). Det pletter tilsyneladende, så pas på underlaget. Det viskestykke jeg havde som underlag blev fyldt med blå pletter. Måske forsvinder det i vask. Det vides endnu ikke.
Øvelse gør mester, så mon ikke at det bliver nemmere efter nogle gange. Et tidligere fragment jeg lavede, står i et andet akvarie og det trives fint.
Det med den blå væske gav mig i det mindste forklaring på det engelske navn, Purple Tree Gorgonian.
Den findes nemlig også med blå stammer og grene. De blå stammer fra Florida Keys. Måske min – og dem jeg ellers har set (har kun set den i brun) kommer fra et andet sted. Den er udbredt i hele det Caribiske område.
Det blå ligger der altså, jeg kunne jo se den blålige/violette væske. Af en eller anden grund, er den ikke slået igennem på den brune type. Måske grundet foder eller vandet de står i.
Plexaurella spp (kan dog også være Rumphella spp.)
Familie: Plexauridae
[center] [/center]
Igen en Gorgonia, som det er svært at få identificeret. Jeg har dog købt den under ovenstående navn.
Der er muligvis tale om en Plexaurella dichotoma, men jeg er bestemt ikke sikker.
Grunden til at jeg nævner Rumphella som en mulighed er, at flere af dem jeg har kigget på, har de samme tynde grene som min. Det har der ikke været ret mange af på billederne af Plexaurella.
Det kan der være flere forklaringer på, alder, føde og andre forhold kan spille ind. Jeg ved det ikke, så ind til videre holder jeg fast i det navn jeg købte den under.
Det er en meget nem koral. Alle kan have den. Den er brun med brune polypper, der dog kan gå over i det rødlige. (brun er jo en slags rød) Det er en meget fleksibel koral der tenderer til det bløde i grenene. Trives fint i godt flow og vokser godt.
[center] [/center]
Det største problem- og vel eneste, med denne type er, at den skal styres og holdes nede. Den kan komme til at fylde enormt meget, men kun på den samme plads. Den spreder sig ikke som man ser med andre koraller, der kan brede sig ud over et større område. Dog er den eminent til at fæste sig på overflader den står i nærheden af. Den fæster sig på LS, keramiske søjler, ja selv på ruderne kan den fæste sig. Det kan i sig selv være en udmærket ting, for så vælter den jo ikke.
Men det gør at den kan brede sig. Er man obs på det, så er det til at komme over. Problemet melder sig først rigtigt, når man vil flytte den.
Jeg har haft min stående 2-3 steder i mit rev og på de to første placeringer skyder der nu nye eksemplarer op. Der sidder tit en rest tilbage på den sten eller overflade den har haft kontakt med og den rest skyder nu videre på egen hånd. Problemet er ikke større end, at man bare fjerner det med håndkraft så snart man ser det. Det er nemt at rykke af.
Et lille tip er, at man kan holde den i skak ved hjælp af andre koraller, for den virker ikke så aggressiv. Min står i hjørnet bagerst i revet og lige foran den står en af mine bobblekoraller. Den forsvarer sig fint mod naboen (Gorgonia), der er fuldstændig bar for polypper i bunden. Bobblekorallen ser ikke ud til at lide overlast, men den har konstant sine sweepere ude.
Det er fin Gorgonia, der kan anbefales som en begynder Gorgonia. Nem at fragmentere.
Gorgonia ventalina. (Common Sea Fan)
Familie: Gorgoniidae
Jeg kalder selv denne type, for en viftekoral. Den ligner en mellemting mellem en fluesmækker og en vifte.
Princippet med netstruktur kender man også fra ferskvand. Dem der har haft ferskvand kender sikkert en Aponogeton madagascarensis. (kaldes også for gitterplante)
[center] [/center]
Udseendet/bladstrukturen er lidt den samme, dog er G.ventalina formet som en vifte.
Min G. ventalina har helt hvide stammer og nettet er også hvidt, den har små brune polypper over det hele. Den er fuldstændig fluffy når de er ude, helt lodden. Ind i mellem har den så et par dage hvor polypperne ikke kommer ud, men det er ikke nødvendigvis et tegn på at den har det dårligt. Det gør de fleste af de typer jeg har. Jeg gætter som nævnt på, at de kommer af med affaldsstoffer på den måde. Efter et par dage står den som normalt. Den står og svajer i flowet og kan af den grund kræve en del plads. Derfor er det efter min erfaring, bedst at anskaffe dem så små som muligt. Så er det nemmere at placere dem i revet.
Da jeg fik min hjem blev jeg overrasket over størrelsen på den, selvom jeg havde bestilt en small. Måske var min ikke en small, når det kommer til stykket.
[center] [/center]
[center] [/center]
Den virker nem at fragmentere. Jeg har lavet et enkelt fragment. Jeg klippede et stykke af ”nettet” ud, hvor den i forvejen havde en slids. Det afklippede blev sikret grundigt med epoxy på en tung fragsten, så det ikke kan rive sig løs. Fragmentet trives fint og står som en lille kopi af moderkolonien.
Jeg har haft den i nogle måneder nu og det er en nem koral at holde. Vandkvaliteten skal være god, med stabile værdier. Nøjagtig som vi kender det fra vores sps koraller. Ellers går den til.
I naturen vokser de på sandbund og står og svajer i flowet. Jeg har haft den stående vandret ud i vandet og det går an, men den mest korrekte måde er lodret, lige op mod lyset.
Tip: På grund af den net-formede struktur, fanger den alt der blæses mod den. Derfor kan der sætte sig lidt alger og cyano på den, men det er nemt at børste forsigtigt af. Det skal man bare være obs på og så er det intet problem.
Min er som nævnt hvid i vævet. Den findes også som purple/violet og blå. Den kunne jeg godt tænke mig at få fingre i, så den leder jeg efter. De er vist mest almindelige i US, så det kan være der går nogen tid før jeg kan finde den. Har forespørgsel ude hos et par farmere med forbindelse til US.
[center] [/center]
Fragmentering af G.ventalina er lidt mere tricky og jeg har kun begrænset erfaring med denne type. Første fragmentering gik dog fint.
Pterogorgia citrina (Yellow sea whip)
Familie: Gorgoniidae
Denne er den sidste af de ”brune” typer jeg har og det er måske lidt en nørde koral. Når jeg siger det, er det fordi den nok er mere speciel end den er egentlig køn. Men det har jo også sin charme.
Jeg købte den fordi, den har en meget speciel, særpræget egenskab – og det ville jeg gerne se med egne øjne, for jeg synes det lød spændende.
På andre koraller, ser man sjældent at der gror alger på dem. De har et slimet lag der, sammen med flowet, forhindrer det. Alger kan vokse tæt på dem og bliver det for kraftigt, så kan det slå korallen ihjel. Men der gror ikke alger på en sund koral.
Pterogorgia citrina har ikke den samme egenskab (beskyttelse) som andre koraller. Det virker ikke som om den er så kraftigt beskyttet af et ydre slimlag. Den er feks ikke særlig slimet at røre ved.
Men så kan den kan noget andet i stedet.
Pterogorgia citrina laver det der på engelsk hedder shedding. Shedding kaldes den proces, hvor et ydre skinlag skalles af i skræller. Det er meget tydeligt på denne type.
[center] [/center]
[center] [/center]
Når korallen på et tidspunkt bliver dækket af alger og lign. trækker den sine polypper ind og lader alger, cyano og detritus der fanges af algerne, overgro den på hele overfladen. Den ser farlig ud, mens det står på. (Jeg tænkte at den måske var gået til. Har jo ikke prøvet den før).
På et tidspunkt begynder den at afstøde hele det yderste lag. Det falder af i store skræller. Det tager et par dage og så kommer polypperne ud igen og den står helt fin og ny at se på.
[center] [/center]
Pterogorgia citrina er grålig/gulgrå i farven og polypperne er brunlige. Grenene er flade, nærmest sivagtige og de bøjer i flowet. Polypperne er placeret overfor hinanden på siderne af grenene, de store flader på grenene er helt bare. Der er ingen polypper på selve bladpladen.
Min stod mere uden polypperne fremme, end den gjorde med. Jeg har eksperimenteret med placeringen af den, for at finde ud af hvor stor betydning flowet har. Nu har jeg flyttet den til en placering, med noget mere flow og det har ændret meget på udseendet. Nu går der længere i mellem den laver shedding og den står væsentlig længere med polypperne ude.
Grunden til at jeg har formodningen om flowets betydning er, at jeg har en anden type der også laver det samme (shedding).
Det er en af de ”blå typer” jeg har og den beskriver jeg nærmere længere nede i artiklen. Den laver shedding nærmest løbende og har polypperne ude det meste af tiden. Den står i kraftigere flow, derfor min formodning.
Nu må tiden vise, om det jeg ser nu er varigt. Det kunne være fint, for den er faktisk rigtig fin når den står med polypperne ude.
[center] [/center]
Jeg stopper tråden her og forstsætter i det første kommentarfelt med de "blå" typer. Det er dem jeg har som har blå stammer og grene.
Her vil alle de links jeg har nævnt og de fleste af referencerne også være. Jeg har skrevet på de enkelte links, hvad de omhandler. Så kan man finde dem uden at skulle klikke på en stribe links, for at finde feks Tim Wilgerde´s afhandling om Dendronepthya, eller den interessante video om NPS koraller.