Saltvandsforum.dk

Hej alle sammen.

Jeg lavede et lille indlæg omkring den ene af mine Gorgoniaer. Det er denne tråd
https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=4&t=90978
I tråden blev der nævnt, om ikke det var en idé til en artikel, primært om de Gorgonia jeg holder.
Først tænkte jeg, det er ret hurtigt overstået – en liste med 5 navne og så er den ged barberet. Men så begyndte jeg at læse lidt op på emnet. Fandt flere sites – der stort set skriver det samme. Når jeg sammenholder det jeg læste, med de erfaringer jeg har fået med mine egne Gorgonia, så stemmer det ret godt overens.

Så jeg fik skruet denne ”lille” artikel sammen. Der er mange billeder med, de fleste har jeg selv taget med mobilen. Nogle er bedre en andre, da jeg stadig er en klovn til at fotografere. Nogle af dem synes jeg faktisk er helt ok. Der hvor jeg har lånt billeder, har jeg nævnt at det. Jeg skulle holde mig inden for ”fair use”.
[center][/center]
Det virker som om, der ikke har været så meget forskning i at få placeret Gorgonia i de rette sammenhænge. Klassifikationen der inddeler arter i de rette grupper og typer, er svær at finde noget særlig udførligt materiale om, med mindre det er lange videnskabelige afhandlinger. Inddelingen i slægter og den øvrige systematik, virker ikke til at være så gennemarbejdet og det der er, virker ikke helt så omfattende som ved andre typer, som feks Acropora og Montipora. Det er måske en medvirkende årsag til, at det er svært at være helt sikker på de enkelte individers navne. Mange er simpelthen ikke beskrevet endnu. Derfor skal de navne jeg nævner, tages med et vist forbehold.
Men noget brugbart (lettere videnskabeligt) materiale, er det dog lykkedes mig at finde frem til.
Hornkorallerne hører til i ordenen Gorgonacea, der opdeles i syv familier. De har et skelet bestående af skleritter (kalknåle) i mesogloea (en geléagtig masse) samt en indre akse af kalk og/eller det hornagtige stof gorgonin (sikkert deraf navnet Gorgonia).
En af familierne i den orden er Gorgoniidae, søvifterne, som danner flade, stærkt forgrenede kolonier med et tyndt, smidigt hornskelet. (kilde: Den Store Danske.dk)

I havet sker formeringen af Gorgonia på mere end én måde. De kan lave både sexuel og asexuel formering.
Flere Gorgonia er separate hanlige og hunlige kolonier, der frigiver hhv æg og sperm. Efter befrugtning frigives en larve fra det befrugtede æg, der så driver med strømmen. Den lander et passende sted og begynder en ny koloni.
Andre typer, som Seafans (viftekoraller) og Seawhips (som P. citrina) kan også bryde dele af kolonien af i små fragmenter, der så starter egen koloni hvor de nu lander. (Det kender vi også i vores egne akvarier fra Tubastraea og Sarcophyton) Det er måske derfor man ser de store ”skove” af seafans på egnede åbne sandflader.

Dem der har prøvet at fragmentere en Gorgonia, vil sikkert nikke genkendende til den meget fleksible kerne.
Selve klipningen er nem nok, en god skarp koralsaks og så er det klaret. Kan man montere den ved at klemme den ned i et hul eller i mellem to LS, så går det fint. Man skal blot huske på, at den korrekte placering er lodret. I naturen står de fleste lodret, så de får mest muligt lys på hele korallen.
Placerer man den vandret, kan den komme til at se underlig asymmetrisk ud. Men den vil måske rette sig mod lyset med tiden.
Det er lidt anderledes når den skal monteres på en sten eller en frag plug. Så kan de fastgøres med koral lim eller epoxy.

At fragmentere en Gorgonia er som at af-isolere en ledning. Man fjerner vævet og står tilbage med den faste og fjederagtige kerne. Det er denne kerne der delvist består af gorgonin. Det er som vores negle, der både er hårde og fleksible (bløde) Den blottede centerkerne forankrer man grundigt i noget korallim (glue) eller epoxy og så er den klar. Man skal sikre den grundigt, da der er godt riv i en Gorgonia når den svajer frem og tilbage.
Dette gælder for de fleste af de tyndgrenede typer. De tykkere arter forholder det sig lidt anderledes med, men princippet er det samme. (Se under Eunicea succinea) Det er ikke helt ukompliceret at lave den ”afisolering” og kræver en rolig hånd, da selve kernen er skrøbelig og nemt beskadiges. Det er dog nemmere på de tyndgrenede typer, hvor jeg har haft held med nærmest at ”skrabe” vævet af med en skarp kniv. Man kan godt fastgøre den uden at fjerne vævet, men der er en risiko for at det væv der bliver dækket af glue/epoxy vil gå til og på sigt danne grobund for infektion. Man må prøve sig lidt frem.

Gorgonia, synes jeg, er en meget overset type koraller. Jeg ser dem tit på de billeder folk poster af deres akvarie. Så står den der i billedet som et andet overset stedbarn, eller et barn der er glemt i børnehaven. Den omtales aldrig – den er der og så alligevel ikke. Jeg har selv haft den holdning.
[center][/center]
Det er synd, synes jeg, for de er smukke på deres egen måde. De er nærmest artistiske, skulpturelle med deres graciøse vejen frem og tilbage i flowet. De giver liv til et, ellers ret stillestående koral set up.Jeg holder meget af sps og visse typer af Lps, men en Gorgonia giver for mig et glimrende break i det forudsigelige.

Gorgonia generer ingen andre koraller - jo de kan genere ved at berøre og skygge for andre koraltyper, men de stikker/brænder ikke så kraftigt synes jeg, ikke som vi ser både sps og lps koraller gør. De har sweepere og kan benytte kemiske kampstoffer, så de kan forsvare sig, men de virker ikke særligt aggressive.
Der er dog undtagelser.
En type som mange holder og som de fleste ikke ved er en Gorgonia, er - Briareum (Green star polyps). Den kaldes tit for ”grønt græs”. Jeg har haft den, men har den ikke mere. Jeg synes den skal nævnes her.
[center][/center]
Den er mere aggressiv, da den kan overvokse andre koraller. Det anbefales at man har den på bundlaget og ikke placerer den på stensætningen. Den vil brede sig, nogle gange uhæmmet og så kan den være svær at kontrollere.
Erythropodium caribbaeorum ligner Briareum, men jeg tror ikke den er så almindelig her hos os.
I modsætning til Briareum, som er smukt grøn, er denne brun. Anbefalingerne hvis man vil holde denne type, er de samme som ved Briareum. Hold den på bundlaget og ikke på stensætningen.

Gorgonia er voksevillige koraller, hvilket sammen med deres brune farve nok er deres største (eneste i mine øjne) ulempe. På grund af deres voksevillighed skal flere typer trimmes, eller placeres så man kan begrænse deres ”rum”. Er man lidt obs på det, så er det ikke noget problem synes jeg, men man skal selvfølgelig have pladsen til det.
Zooaxanthellerne, der jo er brune, gør at de fotosyntetiske Gorgonia tit fremstår brune. Rigtigt belyst kan de få et rødligt udseende (brun er jo også en rød nuance). Der findes dog typer der har helt blå grene, men polypperne er stadig brune eller har en hvidlig/brun farve.

Fotosyntetiske Gorgonia lever primært af lys. De indeholder som sagt zooxantheller og via samarbejdet med disse symbiotiske (fure)alger får de en stor del af deres næring. Da de har polypper får de dog også næring fra de små byttedyr som polypperne indfanger. Men de er hovedsagelig afhængige af lys, så der skal være rigeligt af det. Faktisk skal de helst have de samme forhold som vores andre koraller, meget lys og masser af flow.
De trives bedst med tilsætning af, Strontium, Jod og forskellige af de andre små sporstoffer. Min oplevelse er, at de bare ikke må mangle. En niveau omkring de værdier vi kender fra havvand, ser ud til at være fint. Så de er ikke specielt krævende.

Gorgonia blev førhen anset for at være vanskelige at holde, Men ved at se på deres naturlige habitat blev man klar over, at de skal have godt med flow. Det skal være rigeligt, da en Gorgonia er afhængig af et kraftigt flow for ikke at blive overvokset af alger og evt cyano. Jeg har haft en Knobby sea rod (Eunicea spp) stående i direkte flow ca 30 cm fra en Tunze 6105 (13.000L/T). Den voksede som blev den betalt for det. Korallen var placeret næsten vandret og flowet gik på langs af grenene. Den lignede et stort bundt flaskerensere der stod og vippede op og ned i strømmen.
Den gik desværre til i et total crash jeg havde omkring 2009-10. Strømsvigt og over 30 grader udendørs er en rigtig skidt kombination, når man ikke er hjemme til at opdage det.

Gorgonia kan inddeles i to typer, de fotosyntetiske der får en del af deres næring fra lyset og så dem vi kender som non photosyntetic scleractinian (NPS). Tit benævnt corals i stedet for scleractinian (måske fordi det er nemmere at udtale og bestemt at stave til), men de kaldes stadig for NPS. Det er under NPS vi også finder flere typer af Gorgonia.
NPS Gorgonia er suverænt de smukkeste af hornkorallerne når man taler farver. De er gerne i pastelfarver, knaldrøde, blå eller gule med hvide, gule eller blå polypper.

NPS koraller:
[center][/center]
Hvis vi lige kort skal behandle NPS Gorgonia, så sælges de fra tid til anden hos forhandlerne.
Efter min mening, så skal man afholde sig fra at købe dem. Det er koraller, der helst skal blive i havet.
Hvis man vil holde dem, så skal de holdes i special akvarier pga deres enorme behov for foder. De skal fodres løbende over hele døgnet, da de kun får deres næring/energi fra det polypperne kan indfange. Det er ikke nok at fodre kraftigt med almindeligt foder. De skal have specialfoder. Mange benytter en eller anden form for køling af foderet, da det er letfordærveligt. Foderet opbevares i et køleskab og dosseres løbende via en dosseringsmaskine.
[center][/center]

De er meget selektive omkring deres foder. På videoen jeg lægger ind til sidst i artiklen fortælles der, at man kan se en koral spise for derefter at spytte foderet ud igen. Den forbruger energi på først at fange foderet og så spytte det ud igen, hvilket gør at det er til mere skade end gavn for korallen med det forkerte foder.
Der er et ”menukort” over hvad de tilsætter af foder på daglig basis. Det er ganske omfattende. Det tilsættes løbende over hele døgnet, så korallerne hele tiden står i foder, som de gør i havet.
Men se selv videoen, den er ret interessant og der er gode billeder.
De ikke fotosyntetiske Gorgonia er IKKE begynder koraller og holdes kun med succes af meget erfarne akvarister eller forskere (biologer og den slags folk, altså specialister, nørder).
Der er flere NPS koraller og andre NPS dyr, men jeg har ingen brugbar erfaring med dem.

Dendronepthya er også en NPS som man ofte ser, eller man gjorde før i tiden. Den er flot nok, men jeg synes mest at den ligner en degenereret stok rosenkål. Smag og behag er heldigvis forskellig og det er interessante koraller.
[center][/center]
Tim Wijgerde (marine biolog og PhD) lavede en større videnskabelig undersøgelse af netop Dendronepthya. Han gik virkelig grundigt til værks og lavede en fyldig beskrivelse af undersøgelsen. Jeg har læst den og konklusionen var, at der ikke kunne gives en sikker vejledning i at holde Dendroer i akvarier.
Ud af det antal (15-20 stk, så vidt jeg husker) han fik til rådighed, var der kun ganske få der klarede den over en længere periode. Anbefalingen var, at for nu er det nok en af de koraller der helst skal blive i havet.
Jeg har lagt et link til undersøgelsen nederst. Læs den – det er meget spændende læsning.

Jeg har selv prøvet flere af NPS korallerne (både Gorgonia, søfjer og dendroer) da jeg var ny, men jeg kunne ikke holde dem i live i længere tid.
Jeg har dog en FB ven i UK der har haft nogen succes med et par NPS Gorgonia er, men han fodrer sit system med levende pods og Artemia, som han selv opdrætter. Om det er nok på sigt er så spørgsmålet.
[center][/center]

Tubastraea faulkneri:

Der dog en NPS koral som man godt kan holde og den er rimelig nem. Det er Tubastraea faulkneri (den vi kender som Solkoral). Der findes også en sort type (faktisk er den meget mørk grøn) Den er lidt mere tricky. Tubastraea micrantha.
Fælles for dem er at de også skal fodres, men de tager nemt større foderemner.
Jeg ville egentlig gerne dvæle lidt ved denne koral type. Mest fordi det har overrasket mig, at jeg selv er blevet så fascineret af den. Jeg har haft den før, men har ikke ved de lejligheder ofret den nogen særlig opmærksomhed. Det gør jeg nu og den er et meget spændende og interessant bekendtskab.
For ikke at sprede denne artikel for meget, den er jo om mine fotosyntetiske Gorgonia, så vil jeg lave en separat artikel om mine erfaringer med denne koraltype, for det fortjener den.
[center][/center]

Nu tilbage til mine fotosyntetiske Gorgoniaer.

Mange af de Gorgonia vi har i akvariehobbyen, stammer fra Caribien og Florida keys. De er ofte i farverne blå, lilla, gullige til lys brun på grenene. Farven dannes i stammer og grene og den kommer fra den kemiske sammensætning i vandet, samt sikkert også fra de foderemner de lever af. Dem jeg primært har set og har kunne købe, har være brune med få undtagelser.
Der findes mange typer og en stor del er ikke beskrevet, så det er så som så med navnene på korallerne. Det virker også som om der hersker en vis navneforvirring, hvilket nok kan tilskrives den manglende beskrivelse rent videnskabeligt. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke. De er jo ikke specielt svært tilgængelige.
Vi kan ind i mellem få dem hos forhandlerne herhjemme. Der er nok ikke så mange der efterspørger dem.
Jeg gætter på at forhandlerne kan få dem hjem på bestilling, for jeg ser dem regelmæssigt på de udenlandske sites jeg følger. Jeg har, som nævnt længere oppe, en enkelt af mine fra en forhandler her hjemme og en anden stammer også derfra, jeg fik den bare fra en privat der lukkede ned. De andre er ikke købt i DK.
Vi kan dog få dem løbende, ikke alle typer dog. Men det kan de åbenbart heller ikke i US. Jeg har set det nævnt på nogle af de forums, jeg har været inde på.
En type som Gorgonia ventalina har jeg læst, at flere i US klager over ikke er til at opdrive, mens de bemærker at vi i Europa har nemmere ved at få den. Den vokser trods alt lige ude i havet tæt på hvor de bor. De er underlagt ret strikse restriktioner, så man kan ikke bare gå ud og hente dem.
Dem vi får her i Europa, stammer sandsynligvis andre steder fra. Asien og Australien har også Gorgonia.
Jeg havde besøg af en god ven den anden dag. Hans døtre var med og den ene af dem arbejder og dykker i Malaysia og hun fortalte, at seafans stod i hobetal derude. Det var hele skove der stod og vajede.
[center][/center]

Lidt om dem jeg har/har haft stående i mine tanke:

Isis hippuris.
Familie: Isididae

[center][/center]
Jeg starter med Isis hippuris. Den er robust og kan tåle ret meget.
Den hører til i ordenen, der kaldes søtræer. Isis hippuris er en art af bambuskoraller, der findes i det vestlige Stillehav. Det producerer hippuristanol, et molekyle der tilsyneladende har kræft hæmmende funktioner. (Kilde: Wikipedia)
Jeg købte to af denne Gorgonia fra det tidligere Klovnfisken for mange år siden og havde dem i en del år. De blev flyttet rundt og har stået rigtig mange steder i tanken, både højt og lavt. Den er meget tolerant.
Den har runde grene med polypper hele vejen rundt på grenene – den er brun, men er ret dekorativ.
Den minder faktisk om en Eunicea, bare i en tyndere udgave med lidt mindre polypper.
Min voksede godt og den blev meget høj, så høj så jeg til sidst donerede den til Den Blå Planet. Jeg kunne ganske enkelt ikke placere den fornuftigt i tanken. Det faldt mig ikke dengang ind at lave frags af den, men nu har jeg jo også haft den.
Jeg har kun få billeder af den og de er alle fra nogle fts og et del fts.
[center][/center]

Eunicea succinea.
Familie: Plexauridae

Den næste på listen er den Gorgonia jeg nævnte i indledningen. Eunicea (formodentlig succinea) Den kaldes også Knobby searod. Det var min første Gorgonia og den voksede helt fantastisk.
Jeg har desværre ingen billeder af den. Jeg har aldrig taget ret mange billeder, heller ikke af akvariet. Jeg har i hvert fald ikke nogen.
[center][/center]

Jeg kalder den for en bottlebrush Gorgonia på grund af dens lighed med en flaskerenser. Meget rig på store lange polypper, som den har hele vejen rundt på grenene. Det er virkelig en fluffy type. Grenene er ret tykke, nærmest kødfyldte. Ind i mellem trækker den polypperne ind og står helt nøgen, men hos mig gør den det ikke nødvendigvis på alle grene på samme tid. Nogle er fluffy, mens andre er nøgne. Dagen efter er de alle i fuldt vigør igen.
[center][/center]
Jeg gætter på, at de skiller sig af med affaldsstoffer på den måde, men jeg har ikke set dem smide det ydre lag, hvilket nogle af de andre typer gør. Måske er det bare et tilfælde.
Det er en man skal lede lidt efter og jeg faldt over den ved en tilfældighed. Jeg var hos en forhandler for at se på noget andet. Pludselig spottede jeg den i et af karrene. Den var ikke i superform, der manglede polypper og væv på dele af den. Men da jeg kendte den, var jeg ret sikker på at jeg kunne få den tilbage i fin form. Den har nu vokset sig rigtigt stor og skaber liv der hvor den står. Det er en super dekorativ art og kan man få fingre i den, kan jeg varmt anbefale den. Nem og tolerant.
Den skal beskæres løbende, da den ellers kan blive for dominerende for den vokser jo, behersket, men stabilt.

[center][/center]
Jeg har lavet et par nye fragmenter af den og den er ikke helt så ligetil at fragmentere, som de tyndgrenede er. Jeg kunne ikke få blottet kernen. Den knækkede simpelthen, uanset hvor forsigtig jeg var. Det overraskede mig at kernen virker ret skrøbelig. Man skal være meget nøjagtig, når man fjerner det væv der omgiver kernen ellers kan man nemt beskadige den. Mesogloea (den geleagtige masse der sidder omkring kernen, er svampet. Og så er den væske den indeholder nærmest blå eller dyb violet (da jeg så det tænkte jeg ”øj, en kongelig koral”). Det pletter tilsyneladende, så pas på underlaget. Det viskestykke jeg havde som underlag blev fyldt med blå pletter. Måske forsvinder det i vask. Det vides endnu ikke.
Øvelse gør mester, så mon ikke at det bliver nemmere efter nogle gange. Et tidligere fragment jeg lavede, står i et andet akvarie og det trives fint.
Det med den blå væske gav mig i det mindste forklaring på det engelske navn, Purple Tree Gorgonian.
Den findes nemlig også med blå stammer og grene. De blå stammer fra Florida Keys. Måske min – og dem jeg ellers har set (har kun set den i brun) kommer fra et andet sted. Den er udbredt i hele det Caribiske område.
Det blå ligger der altså, jeg kunne jo se den blålige/violette væske. Af en eller anden grund, er den ikke slået igennem på den brune type. Måske grundet foder eller vandet de står i.

Plexaurella spp (kan dog også være Rumphella spp.)
Familie: Plexauridae

[center][/center]
Igen en Gorgonia, som det er svært at få identificeret. Jeg har dog købt den under ovenstående navn.
Der er muligvis tale om en Plexaurella dichotoma, men jeg er bestemt ikke sikker.
Grunden til at jeg nævner Rumphella som en mulighed er, at flere af dem jeg har kigget på, har de samme tynde grene som min. Det har der ikke været ret mange af på billederne af Plexaurella.
Det kan der være flere forklaringer på, alder, føde og andre forhold kan spille ind. Jeg ved det ikke, så ind til videre holder jeg fast i det navn jeg købte den under.
Det er en meget nem koral. Alle kan have den. Den er brun med brune polypper, der dog kan gå over i det rødlige. (brun er jo en slags rød) Det er en meget fleksibel koral der tenderer til det bløde i grenene. Trives fint i godt flow og vokser godt.
[center][/center]
Det største problem- og vel eneste, med denne type er, at den skal styres og holdes nede. Den kan komme til at fylde enormt meget, men kun på den samme plads. Den spreder sig ikke som man ser med andre koraller, der kan brede sig ud over et større område. Dog er den eminent til at fæste sig på overflader den står i nærheden af. Den fæster sig på LS, keramiske søjler, ja selv på ruderne kan den fæste sig. Det kan i sig selv være en udmærket ting, for så vælter den jo ikke.
Men det gør at den kan brede sig. Er man obs på det, så er det til at komme over. Problemet melder sig først rigtigt, når man vil flytte den.
Jeg har haft min stående 2-3 steder i mit rev og på de to første placeringer skyder der nu nye eksemplarer op. Der sidder tit en rest tilbage på den sten eller overflade den har haft kontakt med og den rest skyder nu videre på egen hånd. Problemet er ikke større end, at man bare fjerner det med håndkraft så snart man ser det. Det er nemt at rykke af.
Et lille tip er, at man kan holde den i skak ved hjælp af andre koraller, for den virker ikke så aggressiv. Min står i hjørnet bagerst i revet og lige foran den står en af mine bobblekoraller. Den forsvarer sig fint mod naboen (Gorgonia), der er fuldstændig bar for polypper i bunden. Bobblekorallen ser ikke ud til at lide overlast, men den har konstant sine sweepere ude.
Det er fin Gorgonia, der kan anbefales som en begynder Gorgonia. Nem at fragmentere.

Gorgonia ventalina. (Common Sea Fan)
Familie: Gorgoniidae

Jeg kalder selv denne type, for en viftekoral. Den ligner en mellemting mellem en fluesmækker og en vifte.
Princippet med netstruktur kender man også fra ferskvand. Dem der har haft ferskvand kender sikkert en Aponogeton madagascarensis. (kaldes også for gitterplante)
[center][/center]
Udseendet/bladstrukturen er lidt den samme, dog er G.ventalina formet som en vifte.

Min G. ventalina har helt hvide stammer og nettet er også hvidt, den har små brune polypper over det hele. Den er fuldstændig fluffy når de er ude, helt lodden. Ind i mellem har den så et par dage hvor polypperne ikke kommer ud, men det er ikke nødvendigvis et tegn på at den har det dårligt. Det gør de fleste af de typer jeg har. Jeg gætter som nævnt på, at de kommer af med affaldsstoffer på den måde. Efter et par dage står den som normalt. Den står og svajer i flowet og kan af den grund kræve en del plads. Derfor er det efter min erfaring, bedst at anskaffe dem så små som muligt. Så er det nemmere at placere dem i revet.
Da jeg fik min hjem blev jeg overrasket over størrelsen på den, selvom jeg havde bestilt en small. Måske var min ikke en small, når det kommer til stykket.
[center][/center]
[center][/center]
Den virker nem at fragmentere. Jeg har lavet et enkelt fragment. Jeg klippede et stykke af ”nettet” ud, hvor den i forvejen havde en slids. Det afklippede blev sikret grundigt med epoxy på en tung fragsten, så det ikke kan rive sig løs. Fragmentet trives fint og står som en lille kopi af moderkolonien.
Jeg har haft den i nogle måneder nu og det er en nem koral at holde. Vandkvaliteten skal være god, med stabile værdier. Nøjagtig som vi kender det fra vores sps koraller. Ellers går den til.
I naturen vokser de på sandbund og står og svajer i flowet. Jeg har haft den stående vandret ud i vandet og det går an, men den mest korrekte måde er lodret, lige op mod lyset.

Tip: På grund af den net-formede struktur, fanger den alt der blæses mod den. Derfor kan der sætte sig lidt alger og cyano på den, men det er nemt at børste forsigtigt af. Det skal man bare være obs på og så er det intet problem.
Min er som nævnt hvid i vævet. Den findes også som purple/violet og blå. Den kunne jeg godt tænke mig at få fingre i, så den leder jeg efter. De er vist mest almindelige i US, så det kan være der går nogen tid før jeg kan finde den. Har forespørgsel ude hos et par farmere med forbindelse til US.
[center][/center]

Fragmentering af G.ventalina er lidt mere tricky og jeg har kun begrænset erfaring med denne type. Første fragmentering gik dog fint.

Pterogorgia citrina (Yellow sea whip)
Familie: Gorgoniidae

Denne er den sidste af de ”brune” typer jeg har og det er måske lidt en nørde koral. Når jeg siger det, er det fordi den nok er mere speciel end den er egentlig køn. Men det har jo også sin charme.
Jeg købte den fordi, den har en meget speciel, særpræget egenskab – og det ville jeg gerne se med egne øjne, for jeg synes det lød spændende.
På andre koraller, ser man sjældent at der gror alger på dem. De har et slimet lag der, sammen med flowet, forhindrer det. Alger kan vokse tæt på dem og bliver det for kraftigt, så kan det slå korallen ihjel. Men der gror ikke alger på en sund koral.
Pterogorgia citrina har ikke den samme egenskab (beskyttelse) som andre koraller. Det virker ikke som om den er så kraftigt beskyttet af et ydre slimlag. Den er feks ikke særlig slimet at røre ved.
Men så kan den kan noget andet i stedet.
Pterogorgia citrina laver det der på engelsk hedder shedding. Shedding kaldes den proces, hvor et ydre skinlag skalles af i skræller. Det er meget tydeligt på denne type.
[center][/center]
[center][/center]
Når korallen på et tidspunkt bliver dækket af alger og lign. trækker den sine polypper ind og lader alger, cyano og detritus der fanges af algerne, overgro den på hele overfladen. Den ser farlig ud, mens det står på. (Jeg tænkte at den måske var gået til. Har jo ikke prøvet den før).
På et tidspunkt begynder den at afstøde hele det yderste lag. Det falder af i store skræller. Det tager et par dage og så kommer polypperne ud igen og den står helt fin og ny at se på.
[center][/center]
Pterogorgia citrina er grålig/gulgrå i farven og polypperne er brunlige. Grenene er flade, nærmest sivagtige og de bøjer i flowet. Polypperne er placeret overfor hinanden på siderne af grenene, de store flader på grenene er helt bare. Der er ingen polypper på selve bladpladen.
Min stod mere uden polypperne fremme, end den gjorde med. Jeg har eksperimenteret med placeringen af den, for at finde ud af hvor stor betydning flowet har. Nu har jeg flyttet den til en placering, med noget mere flow og det har ændret meget på udseendet. Nu går der længere i mellem den laver shedding og den står væsentlig længere med polypperne ude.
Grunden til at jeg har formodningen om flowets betydning er, at jeg har en anden type der også laver det samme (shedding).
Det er en af de ”blå typer” jeg har og den beskriver jeg nærmere længere nede i artiklen. Den laver shedding nærmest løbende og har polypperne ude det meste af tiden. Den står i kraftigere flow, derfor min formodning.
Nu må tiden vise, om det jeg ser nu er varigt. Det kunne være fint, for den er faktisk rigtig fin når den står med polypperne ude.
[center][/center]
Jeg stopper tråden her og forstsætter i det første kommentarfelt med de "blå" typer. Det er dem jeg har som har blå stammer og grene.
Her vil alle de links jeg har nævnt og de fleste af referencerne også være. Jeg har skrevet på de enkelte links, hvad de omhandler. Så kan man finde dem uden at skulle klikke på en stribe links, for at finde feks Tim Wilgerde´s afhandling om Dendronepthya, eller den interessante video om NPS koraller.

Nu til dem jeg kalder mine ”blå” typer.

Den første af de blå jeg gerne vil begynde med, er denne:
Muriceopsis flavida (Purple Brush Gorgonian)
Familie: Plexauridae

Muriceopsis flavida og M.sulfurea er almindelige i Carribien, men det er kun M.flavida der høstes kommercielt.
En lidt interessant historie omkring M.flavida er, at der blev skyllet en del fragmenter af den op på stranden i Miami Beach efter orkanen Andrew i 1992. De blev indsamlet og givet til Peter Wilkens, en tysk akvarist og en af opfinderne af Berlin metoden. Han var alligevel i US for at tale ved det års Macna og han fik dem med hjem. Mange af de frags han lavede efterfølgende, dannede grundlaget for de eksemplarer der kom til at stå hos mange europæiske akvarister. Så måske stammer min og dem der står hos andre i DK, oprindelig fra de opskyllede fragmenter på stranden i Miami i 1992.

Jeg har haft min i en del år efterhånden og jeg tror der må være flere der har stiftet bekendtskab med den.
Jeg ved den blev solgt af en forhandler her i DK. Der var flere der købte fragmenter af den, for da jeg forsøgte at købe et frag var det ikke muligt. Der var klippet så mange frags af den, så forhandleren ville give den en pause for at den kunne komme sig.
Jeg fik min fra en af mine venner der lukkede ned. Han havde købt et af de fragmenter forhandleren solgte.
Det var et lille frag på 3-4 cm, men den har klaret sig flot og har vokset sig stor og fin. Jeg har lavet fragmenter af den og de trives også godt i deres nye omgivelser. Så det er en nem og taknemmelig koral.
[center][/center]
[center][/center]
[center][/center]

Stammen og grenene er blå, helt blå. Polypperne er hvidlige/lys brun i farven. Den er meget aktiv når der fodres. Polypperne fanger fint det flagefoder der kommer forbi. Den var også rigtigt på, da min ene Tridacna musling spawnede og vandet var helt tåget af æg og/eller sperm. Alle polypper stod helt ude.
Enkelte fisk har også fundet ud af, at der er foder at hente der. Når det foder der svæver frit i vandet er ædt, så står specielt en af kirurgerne og plukker foder. Det lader ikke til at skade korallen, for den trækker bare polypperne ind og når fisken er væk, så kommer de frem igen. Den kan udsende sweepere, men det er ikke noget jeg har bemærket. Den laver også shedding, men ikke i så tydelig i et omfang så man lægger mærke til andet end, at den har polypperne inde i en dagstid.
[center][/center]
Det der kendetegner denne type – og som adskiller den fra de andre ”blå” typer jeg har er, at grenene skyder lidt vilkårligt på alle sider af stammen. Det samme gælder polypperne, der vokser spredt rundt på hele grenen og giver den et børsteagtigt flaskerenser udseende.
Det udseende gjorde, at jeg kort overvejede om der mon var tale om en Eunicea i stedet. Eunicea kendetegnes ved det at de har ”Knobs”. (Eunicea kaldes på engelsk Knobby sea rod. Knobs er små knopper) Den har tydelige knopper på stammen der hvor polypperne vokser ud fra stammen. Mest tydeligt når polypperne er trukket ind. Så det er muligvis en Eunicea i stedet. Indtil jeg har fundet ud af mere, så bevarer jeg navnet, Muriceopsis flavida.
[center][/center]
På alle de andre ”blå” typer, vokser grenene gerne parvis modsat hinanden på grenene og polypperne er også gerne placeret på samme måde. De vokser som en fjer gør (pinnate), det gør M.flavida ikke.
M. flavida udmærker sig også ved, at den ikke bliver så stor som nogle af de andre typer. Den bliver
30-35cm
Igen en Gorgonia som alle kan holde og som samtidig er rigtigt smuk.

Antillogorgia (Pseudoterogorgia) elisabethae (The Purple Frilly Gorgonian)
Familie: Gorgoniidae

OBS. Nørd alarm. Man behøver ikke at læse nedenstående. Det er nok kun noget der interesserer tosser som mig selv og ligesindede. Jeg har sat det i kursiv, så man ved hvornår det er sikkert at læse videre.
Denne Gorgonia har hidtil heddet Pseudoterogorgia. Men nu er navnet ændret og den hedder fra oktober 2012 Antillogorgia.
Navnet Pseudoterogorgia er dog ikke forsvundet, det gælder stadig for 9 (opdagede, navngivne typer) fra Indo-West Pacific.
Antillogorgia gælder så for 11 (opdagede, navngivne typer) fra tropical western Atlantic. (link nederst)

Forenklet sagt, så dækker navnet Pseudoterogorgia nu Gorgonia UDEN zooxantheller, altså NPS Gorgonia, fra det nævnte område.
Antillogorgia dækker så Gorgonia MED zooxantheller, altså fotosyntetiske Gorgonia fra det nævnte område.
Det er lidt nørdet, jeg ved det godt. Men jeg synes det er interessant. Jeg elsker den slags.
Så langt så godt.

[center][/center]

Antillogorgia elisabethae.
Familie: Gorgoniidae.

Denne type hører sammen med Pterogorgia anceps, til mine yndlings Gorgonia. Den er smuk, skaber liv og fylder godt uden at være for stor – og så er den rimelig nem at have. Den vil passe ind i næsten et hvert rev akvarie – hvis man altså kan få fat på den. Meen, jeg synes nu at jeg ser den ind i mellem, så sjælden er den ikke.
Korallen har blå stamme og sidegrene. Polypperne er brune eller hvidligt brune (hvis man kan bruge det udtryk).
Den har meget tynde grene der er yderst fleksible, nærmest fjederagtige. Når den står med polypperne ude ligner grenene en fuglefjer (formen kaldes også for pinnate = fjeragtig)
A. elisabethae indeholder forskellige stoffer, der er stærkt anti-inflamatoriske. Disse stoffer er også virksomme til bekæmpelse af Cancer.
Den er glad for kraftigt, skiftende flow og virker til at være bedst tilpas med knap så kraftigt lys. Den vokser i naturen noget længere nede i revet. Den findes typisk på omkring 12-18 meter. Den er dog opgivet til at kunne findes på alt fra 2 – 30 meter, så den er rimelig fleksibel.
Min er placeret nede på bunden på en del af stensætningen der er helt nede i revet. Men den får fuldt lys og bliver ikke overskygget af andre koraller.
Den har en busket, nærmest kratagtig vækst. Den bliver ikke voldsomt høj og virker til hellere at ville brede sig, end den vil vokse opad.
Jeg synes ikke at den er specielt vanskelig, men den regnes ikke for at være en begynder Gorgonia.
Den er lidt mere sart og tåler ikke berøring fra andre koraller - og slet ikke fra andre Gorgonia. Så man skal være opmærksom på placeringen i revet. Den skal have lidt mere plads end andre Gorgonia på grund af dens buskede vækst.
[center][/center]
[center][/center]
[center][/center]

Denne type – og sikkert også flere af de andre (måske alle) er hermafroditter. De producerer æg inde i korallen, der vandrer ud til ydersiden og venter på at blive befrugtet. Den er en ”brooder”. Det betyder at der efter klækning, sendes larver ud i det frie vand. Mig bekendt bryder den ikke fragmenter af, som vi kender det fra Sea fans og sea whips. Men den kan fint fragmenteres på samme måde som de øvrige Gorgonia.

Jeg har to af denne type Gorgonia. Begge er købt i udlandet og de ser ikke ens ud. Den første er købt som P. (nu Antillogorgia) elisabethae, mens den anden er købt som ”formodentlig P. elisabethae”. Forskellen er, forenklet sagt, at de ser ens ud – og så alligevel ikke. Min første antagelse var, at de måske var indsamlet forskellige steder og derfor så lidt forskellige ud – men at det var samme type/art.
Der var dog også den mulighed, at der kunne være tale om to forskellige typer, der bare er nært beslægtede.
Jeg har mens jeg har udarbejdet denne artikel, løbende betragtet dem indgående – og jeg hælder mest til, at det er to forskellige. Denne ene, den jeg har købt som P.elisabethae har skud/grene på sidegrenene. Den er altså mere krat-agtig, mens den anden (possibly P.elisabethae) ingen sideskud har på sidegrenene – ikke endnu i hvert fald. Og så virker den mere spinkel, ranglet i væksten, hvor den første har lidt tykkere og mere kødfyldte stammer og grene.
Efter jeg egentlig var blevet færdig med artiklen her, fik jeg så identificeret den der er købt som, ”possibly P.elisabethae”. Jeg er nu næsten 100% sikker på, at der faktisk er tale om en selvstændig art.
Den der er tale om er Antillogorgia bipinnata.
Jeg lægger et par billeder på her. Man kan her se forskellen på de to og for mig er det tydeligt, at det ikke er samme type.
[center][/center]
[center][/center]

Eksperter udi Gorgonia er lidt uenige om, hvilken type det er. Nogle hælder til Antillogorgia bipinnata, mens andre mener at det er Antillogorgia acerosa.
De ligner hinanden meget, men der er dog forskelle. Nogle af forskellene er af mere videnskabelig art, men der er dog nogle som vi almindelige, ikke videnskabeligt funderede, akvarister kan se.
A. acerosa er en af de højeste Gorgonia i det vestlige tropiske Atlanterhav. Den kan blive over 2 meter.
Den høstes af de lokale i Columbia og bruges bla til forskellige former for håndværk, måske som vi kender det fra Peddigrør, Pil eller strå. Den er som andre planter der høstes. Den vokser hurtigere når den høstes, hurtigere end hvis man bare lader den være. Mindre eksemplarer kan fordoble deres højde på et år.
A. bipinnata bliver ikke helt så høj, omkring 1,5 meter. Den typiske højde ligger omkring 1 meter.
Og så er sidegrenene hos A.pinnata typisk parvise. Altså en stamme med sidegrene i par på hver side af stammen. Min har grenene placeret parvist, så jeg vurderer den til at være A. pinnata.

Antillogorgia bipinnata:

Den opgives til at være lidt mere hårdfør end A. elisabethae. Dog bryder den sig heller ikke om kontakt med andre koraller, heller ikke andre af samme type. Ingen af typerne er særlig velegnede til transport. De skal helst sendes separat i hver deres pose. Nok endnu en grund til, at vi ikke ser dem så tit hos forhandlerne.
Her hos mig er den rimelig nem og virker hårdfør. Jeg har dog også observeret, at det som nævnes omkring kontakt med andre Gorgonia kan være et problem.
Min har i observationsfasen stået i min ene fragtank. Den har stået side om side med min Pterogorgia anceps. De drejer sig (pluggen drejer i eggcraten) lidt rundt i flowet og vil gerne vende i samme retning. Når det sker (jeg drejer dem løbende for at undgå det) så er der ingen polypper ude på A.pinnata på de grene der rører P.anceps. Hvis det står på for længe, så virker det som om de ikke kommer ud igen. De dør simpelthen.
Da jeg fik dem var jeg ikke klar over, at de er sensible over for berøring. Men efter jeg i min research til denne artikel læste det, fik jeg så forklaringen. Jeg havde selv lagt mærke til det tidligere og undret mig over det.
[center][/center]
[center][/center]

Så det skal man være opmærksom på, når man placerer den i sit rev. Det er lidt nemmere med A.bipinnata, end med A.elisabethae, da den er meget slank i væksten og ikke stikker så meget ud til siderne.
A.bipinnata kan være blå, violet og gullig hvid i stamme og grene. Min er heldigvis blå. Den har brune polypper og er ret fluffy, som flere af de andre ”fjer-agtige” Gorgonia er det. En meget dekorativ og smuk art.
Den kan varmt anbefales. Opgives til at være nem at fragmentere.

Pterogorgia anceps: (Angular Sea Whip)
Familie: Gorgoniidae

Så er der til slut denne skønne (hvis man kan bruge det ord om en lidt speciel koral) perle.
Jeg er glad for alle mine Gorgonia, men denne her er sammen med A.elisabethae og A.pinnata, nok dem jeg sætter højest.
Jeg havde kigget efter den i et stykke tid, efter jeg havde læst om den. Jeg blev fascineret af, at det var en Gorgonia med spektakulære stammer og grene. De er blå – og så er de y eller x formede. Polypperne sidder på kanterne af stammen og grenene. Den har den samme meget tydelige shedding, hvor den skiller sig af med det ydre lag når det bliver over vokset af alger og andet debris. Det (shedding) sker oftere her, end det gør hos P.citrina. Det er nærmest en løbende proces og sker mere end én gang om ugen. Så den ser ikke så sølle ud, som P.citrina gør, mens det står på.
Den kan være svær at finde. Jeg har ikke set den til salg på nogle af de sites jeg almindeligvis følger.
Jeg tror egentlig ikke den er så usædvanlig, de gør bare ikke ret meget for at hype den – eller Gorgonia i det hele taget – og så tror jeg ikke de får ret mange hjem, så de har ikke så mange eksemplarer at sælge af.
[center][/center]
[center][/center]
[center][/center]

Tit får man ingen eller meget sparsom info om, hvad det er de har. Kun et billede, efterfulgt af en tekst der siger ”Gorgonie”. Billederne er ikke altid lige gode, så jeg har et par gange spurgt til formen på stamme og grene. Hver gang med samme svar, de er runde.
Jeg sendte en mail til et par af de sites, jeg normalt følger med på – og bingo, så skrev to af dem tilbage, at de da havde et enkelt eksemplar af P.anceps stående – om jeg var interesseret i den? Jo da, jeg var bestemt interesseret og købte en.
De er ikke specielt dyre, cirka 40 euro + fragten. Så den ligger vel omkring 500,00
[center][/center]
[center][/center]

Det er ikke en specielt svær Gorgonia at holde. Ikke indtil videre i hvert fald. Jeg har haft den i et par måneder nu.
Den kræver masser af lys og godt med flow. Vandet skal være, som vi kender det fra vores sps/lps koraller. Helt rent, med stabile værdier og tilsætning af Strontium, Jod og diverse sporstoffer til naturlige værdier.
P.anceps er en af de større Gorgonia. Den bliver op til en lille meter i højden. (min er ca 20 cm høj)
Da denne type er nem at fragmentere, så er den et oplagt emne for løbende fragmentering på grund af dens højde.
Jeg har endnu ikke et fuldt overblik over, hvor hurtigt den vokser. Den er endnu ikke sat ind i revet. Men når det sker, så håber jeg at det går som det gør med de andre koraller jeg sætter ind. Efter et par uger, hvor de vænner sig til de nye forhold, så plejer væksten at begynde at tage til.
Det er så min gennemgang og erfaringer med de Gorgonia typer jeg holder pt, med en afstikker til en af dem jeg har haft tidligere.
Jeg kan og vil varmt anbefale denne oversete koraltype. De vil pynte i et hvilket som helst rev.
Dem jeg kalder ”de blå typer” skal man måske lede lidt efter, der skal gøres en lille ekstra indsats for at finde dem, men det er besværet værd.

Nu er dette ikke en slagstråd og skal ikke betragtes som en sådan. Men jeg vil løbende lave fragmenter af de forskellige jeg har. Ikke på fast basis, men mere når de alligevel skal trimmes.
Så kan flere få lejlighed til at prøve disse skønne, spektakulære koraller.
Dem jeg allerede, som en test, har lavet frags af – og som trives fint i deres nye akvarie er: Plexaurella, A.elisabethae, Muriopsis flavida, Eunicea succinea og G.ventalina.
Når der er fragmenter, så vil jeg lægge dem op på SF og så er det først til mølle. Jeg kan ikke tage imod reservationer, da jeg ikke ved hvornår jeg trimmer dem.

Efterskrift:
Som en afslutning på artiklen her, har jeg efterfølgende sat de tre sidste Gorgonia ind i min display tank.
Det drejer sig om Antillogorgia bipinnata, Pterogorgia anceps og ”nørdkorallen” Pterogorgia citrina.
Pterogorgia anceps er nem at placere. Den er ret stiv i grenene, så den bevæger sig ikke så meget sideværts. Ingen besvær med den og den trives ret godt i flowet.
Det samme kan siges om Pterogorgia citrina. Selv om den er meget siv-agtig, så er den overraskende stiv i sivene.
Antillogorgia bipinnata er det lidt anderledes med. I disse tider kunne man kalde den en rigtig ”Corona koral”, da der er et afstandskrav man skal holde sig for øje. Den er meget blød og fjedrende i grenene og når den svajer frem og tilbage kan den nå vidt omkring. Da den ikke bryder sig om berøring/kontakt med andre koraller, så skal den placeres i respekt for dette. Det betyder at den skal have god plads omkring sig.
[center][/center]
[center][/center]
[center][/center]

Referencer og anbefalet viderelæsning. Alt sammen nogle af de sider jeg har brugt til udarbejdelsen af denne artikel.
https://reefbuilders.com/2013/01/26/pho ... e-aquaria/" onclick="window.open(this.href);return false;
Julian Sprungs peninsula reef " onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 15&t=49367" onclick="window.open(this.href);return false;
Der er i SF tråden linket til denne artikel i Advanced aquarist. Den er læse værdig:
https://reefs.com/magazine/aquarium-inv ... in-motion/" onclick="window.open(this.href);return false;
Fragmentering af Gorgonia:
http://www.garf.org/GORG03/WINTERGORG.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Glimrende video om NPS koraller. Kan anbefales.
" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11108587" onclick="window.open(this.href);return false;
" onclick="window.open(this.href);return false;
https://animal-world.com/Aquarium-Coral ... -Sea-Blade" onclick="window.open(this.href);return false;
Gorgoniatråd fra Louisiana reef club:
https://lareefclub.com/community/thread ... ans.47274/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.nano-reef.com/forums/topic/ ... gorgonian/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.marineaquariumsa.com/thread ... pls.32437/" onclick="window.open(this.href);return false;
Pterogorgia anceps:
https://animal-world.com/Aquarium-Coral ... -Sea-Blade" onclick="window.open(this.href);return false;
https://coralpedia.bio.warwick.ac.uk/en ... gia_anceps" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.reef2rainforest.com/2019/11 ... stallment/" onclick="window.open(this.href);return false;
Seafans:
https://www.aquariumcreationsonline.net/seafan.html" onclick="window.open(this.href);return false;
https://animaldiversity.org/accounts/Go ... ventalina/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://reefguide.org/carib/index25.html#Gorgonians" onclick="window.open(this.href);return false;
Pseudoterogorgia elisabethae:
http://www.qualitymarine.com/News/Speci ... Gorgonian-(11/01/11" onclick="window.open(this.href);return false;)
Navneskift Pseudoterogorgia til Antillogorgia:
https://www.researchgate.net/publicatio ... gorgia_Cni" onclick="window.open(this.href);return false;
Antillogorgia acerosa:
https://cnso.nova.edu/ncri/sofla_octoco ... _AACE.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Antillogorgia bipinnata:
https://cnso.nova.edu/ncri/sofla_octoco ... _ABIP.html" onclick="window.open(this.href);return false;
Samling af caribiske gorgoniaer.
https://reefguide.org/carib/index25.html#Gorgonians" onclick="window.open(this.href);return false;
Hvis nogen gerne vil læse om Tim Wijgerde´s forsøg med Dendronephthya, så ligger den her:
https://reefs.com/magazine/experimental ... ya-corals/" onclick="window.open(this.href);return false;
Meget udførligt beskrevet og et interessant videnskabeligt eksperiment.

Slap lige af Erik ! Næste gang kan du lave en artikelskriver om eramitkrebs! Godt skrevet, selv om jeg måtte æde den over 3 omgange!

Du burde få din egen afdeling i forum til alle disse artikler! Virkelig meget god info! Og burde altid være til at finde frem!
Super godt skrevet og spændene!

Dan89 skrev:Du burde få din egen afdeling i forum til alle disse artikler! Virkelig meget god info! Og burde altid være til at finde frem!
Super godt skrevet og spændene!

Artikler og andre tråde vi ikke ønsker forsvinder ned i rækkerne, bliver ændret til Opslag, således at de altid ligger øverst i det respektive forum.
Det bliver Eriks artikler selvfølgelig også

Fed artikel. Tusinde tak

Det er lige så fint! Syntes ihvertfalde det vigtigste var at anerkende det store arbejde der ligger i disse gode og velskrevet artikler!

Engelquist skrev:

Dan89 skrev:Du burde få din egen afdeling i forum til alle disse artikler! Virkelig meget god info! Og burde altid være til at finde frem!
Super godt skrevet og spændene!

Artikler og andre tråde vi ikke ønsker forsvinder ned i rækkerne, bliver ændret til Opslag, således at de altid ligger øverst i det respektive forum.
Det bliver Eriks artikler selvfølgelig også

Bravo Erik!

Bravo Erik!

Jeg har en Eunicea S eller en Plexaurella sp stående i mit tårn (syntes det er svært at se forskel på dem i din artikel så ved ikke hvilke det er?
Jeg vil gerne have den op i DT. Tror du kejser ell evt filfisk vil æde den?

Tak for endnu en fantastisk artikel

charlie saltvand skrev:Bravo Erik!

Jeg har en Eunicea S eller en Plexaurella sp stående i mit tårn (syntes det er svært at se forskel på dem i din artikel så ved ikke hvilke det er?
Jeg vil gerne have den op i DT. Tror du kejser ell evt filfisk vil æde den?

Tak for endnu en fantastisk artikel

Tak, Charlie. Glad for at du kunne lide den.

Forskellen på de Eunicea og plexaurella jeg har stående, er størrelsen på polypperne og tykkelsen på stammer og grene.
Eunicea har ret/meget store polypper. Stammer og grene er tykkere. På mine er tykkelsen som en ring/lille finger.
Plexaurella er rig små polypper. Stammer og grene er tynde, på tykkelse med grafitkernen i en blyant sådan cirka.
Eunicea er ret stiv i grenene, mens Plexaurella er meget bøjelig og fleksibel. Lidt sjovt med Eunicea, at den har så stive grene når man tænker på, hvor skrøbelig kernen er.

Min filfisk æder dem ikke. Den kan pille/nippe, men det virker nærmest som om den lige får øje på lidt foder, der er fanget af polypperne. Gorgonia er eminent til at fange det foder der kommer forbi.
Det virker ikke til at genere korallen, at den piller/nipper lidt. Den trækker polypperne ind kortvarigt, for så at sende dem ud igen.
Kejsere har jeg ikke, så det ved jeg ikke noget om. Men jeg har hørt om fisk der spiste de dyrt indkøbte Gorgonia, som vi spiser majskolber. De skrællede dem fra en ende af.

Edit: Plexaurella er den mest almindeligt sete. Der er dog flere der har Eunicea, feks har vores fælles gode ven Torskehandleren (Dan, det er dig ) en stående.
Jeg havde også besøg i dag og han havde den også.

Tak for endnu en grundig artikel, Erik!

Jeg har igennem nogle år haft en mangegrenet Eunicea succinea. Den virker som noget af det mest taknemmelige, man kan have af koraller. Når den når vandoverfladen, plejer jeg ak klippe den ned med en skarp køkkensaks. Jeg har ikke prøvet din metode med 'af-isolering' - men blot et klip. Min erfaring er, at de afklippede fragmenter let gror videre, uanset hvor man placerer dem. Sidst jeg barberede den ned, overså jeg et 10 cm. fragment, som landede imellem grenene. Da jeg senere ville fiske fragmentet op, var det vokset sammen med moderkoralen. Grene, der krydser hinanden, kan også gro sammen.

Så har jeg lagt "den blå afdeling" ind. Den ligger i det første kommentar felt.
Der er også nogle rigtig spændende links med.
Feks om fodring af NPS koraller, samt Tim Wilgerde´s forsøg med at holde liv i Dendronephthya.
Det er virkelig læseværdigt.

Så kom jeg igennem denne, igen, super velformulerede og spændende artikel om en af mine ynglingskoraller, som jeg også havde nogle stykker af den gang

Sådan Erik, flere af disse tak

Virkelig flot artikel

flotte koraller disse gorgoniaer! Jeg tror mit næste setup skal være lidt lagune agtigt med blødkoraller som disse