Vi kender alle en sådan aften, hvor man ender på Reefcentral og graver sig igennem utallige tråde omkring alting og ingenting. Tilfældigvis ender jeg i skummersektionen og læser brugernes forvirrede anmeldelser og meninger til de mange skummermærker.
Kampen kører imellem Bubble Kings høje priser og ATI’s produkter.
Som sådan er der ikke nogen afgørelse på tingene udover en evig battlen brugerne imellem…side op og side ned.
Til sidst ender jeg på siden med Bubble Magnus, Reef octopus nye skummere og læser mig frem til disse skummere tilsyneladende har en god ydelse. ….jeg bliver fristet…..
Det hele ender med jeg kontakter en god ven i tyskland, som tager en Super reef octopus ps 1000 med hjem til DK.
Jeg har netop fået skummeren i dag og sat den til, så det bliver spændende at følge den. Stay tuned.....
Byggekvaliteten er meget god og det hele virker meget lækkert og udarbejdet i kraftige materialer. Alt passer sammen og lige til at gå til. Derudover er prisen også en helt anden end BK. Gav 2500,-
Pumpen der medfølger er en Bubble Blaster HY-1000 med et forbrug på 15w. Det er jo altid spændende at se, hvad sådan en fætter hiver ud af akvariet. Derudover er der støjen fra den, som for mig er en væsentlig faktor. Lad mig sige det med det samme. Støjmæssigt havde jeg lyst til at løbe en sejrsrunde i villakvarteret, da denne pumpe er stortset lydløs. Hvad den så yder rent skummermæssigt vender jeg tilbage med. Dog ser det lovende ud måden den laver microbobler på i det semikegleformede rør.
Skummeren er umiddelbart nem at indstille i de 19 cm vand min står i. Det er bare at dreje på hanen og så kan man ellers relativt præcist justere vandstanden.
Hermed lidt data og billeder.
Skummer skal cirka bruge 52 cm højde i sumpen(så koppen kan tages af) og 28x20 cm i ”foot-print”.
Skummeren bliver som sagt drevet af den kompakte Bubble Blaster HY-1000s, som er indrettet med et nålehjul, der virkelig sætter skub i tingene.
Nå - men nyd billederne. Jeg skal skyde en video af den, når den er kommet ordentlig i drev
